Om jobbet

Hos os bliver du en del af en organisation med stærkt fokus på læring i praksis og udvikling gennem samarbejde.

Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper – både i det daglige og til ugentlige tværfaglige møder – hvor vi bringer vores forskellige perspektiver i spil for at finde de bedste løsninger. Som medarbejder får du en central rolle i at inddrage borgerens ønsker, behov og drømme for hverdagen, så vi sammen skaber meningsfulde og individuelle forløb.

Vi står midt i en forandringsproces, som både er spændende og udfordrende – og vi mangler stadig at få flere faste kolleger om bord på rejsen. Vi har som mål at blive 100 mester i den nye ældrelov. Det betyder, at ikke alle gør det, som de plejer – og det er netop meningen. Vi ønsker at bevæge os væk fra “plejer” og hen imod en mere helhedsorienteret, fleksibel og fagligt stærk hjemmepleje. Derfor er vi nysgerrige på hinandens fagligheder og perspektiver og har borgernes ønsker for hverdagen som omdrejningspunkt for hjemmeplejens indsats.

Det kræver mod – og det må gerne være svært. I Brøndbyvester tror vi på, at psykologisk tryghed er forudsætningen for at turde gøre noget nyt. Her må vi gerne prøve og fejle – og prøve igen. Vi er nemlig forpligtede på at lykkes i fællesskab, også når det er komplekst.

Kan du se dig selv være en del af sådan et team, så er det lige dig, vi mangler.

Du bliver som social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent i ældreteamet en del af et fagligt og kollegialt fællesskab, hvor både hjemmeplejens medarbejdere, sygeplejersker, visitatorer, rehabiliteringsterapeuter og ledere samarbejder tæt.

Her vil vi væk fra minutreduktioner – men stor tillid og frihed under ansvar. Vi arbejder med udgangspunkt i borgerens behov og sætter faglighed og arbejdsglæde højt i en hverdag, hvor vi udvikler os sammen.

Din profil

  • Du er uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent.
  • Du er en teamspiller, der arbejder aktivt med borgerens behov i centrum.
  • Du bidrager med faglighed, stabilitet og humor – og sætter pris på samarbejde.
  • Du har gerne erfaring med borgere med komplekse behov, men vigtigst er, at du har lyst til at lære og udvikle dig.
  • Du er god til at kommunikere, både mundtligt og skriftligt, og kan arbejde i elektroniske omsorgsfaglige systemer (vi anvender KMD Nexus).

Derfor skal du vælge os

  • Du bliver en del af et stærkt og engageret team i udvikling.
  • Du får faglig sparring og kompetenceudvikling i hverdagen.
  • Du får indflydelse på arbejdsgange, planlægning og opgaveløsning, og vi arbejder hen imod mere selvtilrettelæggende teams.
  • Du møder borgere med vidt forskellige behov og livshistorier – og ingen dage er helt ens.

Løn- og ansættelsesvilkår

  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation FOA.
  • Arbejdstiden er 35–37 timer ugentligt med dagvagter mellem kl. 7.30 og 15.00 – og arbejde hver tredje weekend (kl. 7.00–15.00).
  • Transport mellem borgerne foregår på egen cykel.

Samtaler afholdes løbende, og tiltrædelse sker snarest muligt eller efter aftale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte områdeleder Michael Fuglsang Sichlau på tlf. (43 28 26 50). eller hjemmeplejen på tlf. 43 28 27 15

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex