Vil du være med fra start i et helt nyt team og sætte retningen for gode madoplevelser?

Vi åbner snart dørene til et nyt Bowl’n’Fun center med restaurant The Grill, nemlig i Roskilde – og lige nu søger vi både køkkenchef og kok, der sammen med os vil skabe de bedste rammer for vores gæster.

Om The Grill

Velkommen til The Grill – en varm og uformel familierestaurant, hvor der er plads til alle. Hos os er buffet ikke bare buffet – det er en oplevelse. Vi serverer op til 7 forskellige slags kød fra grillen, 14 fristende forretter og lækkert tilbehør med årstidens præg.

Vi arbejder ud fra et gennemprøvet kædekoncept, men det er de gode smagsoplevelser og fællesskabet, der sætter dagsordenen. Vores gæster spænder bredt – fra børnefamilier til unge og voksne – og vi gør os umage for, at alle går hjem med maven og hjertet fuldt.

Vi leder efter dig, der:
  • Har god erfaring fra køkkenet og arbejder struktureret

  • Trives i et højt tempo og elsker at lave mad til mange

  • Har respekt for, at vores menu og koncept er fastlagt – og stadig kan løftes

  • Brænder for god mad, gode råvarer og gode oplevelser

  • Er klar på at arbejde hårdt og have det sjovt samtidig

Køkkenchef – din rolle

Som køkkenchef bliver du en nøglefigur i både køkken og team. Du er med i den daglige produktion og brænder for både det visuelle udtryk og det solide håndværk bag hvert måltid. Du sætter en ære i kvalitet og detaljer – og så elsker du at få det bedste frem i både råvarer og mennesker.

Dine ansvarsområder:

  • Daglig ledelse og drift af køkkenet

  • Udvikling og motivation af medarbejdere

  • Vagtplanlægning og rekruttering i samarbejde med centerchefen og F&B Manager

  • Varebestilling og egenkontrol

  • Produktion og oplæring på gulvet sammen med teamet

Kok – din rolle

Som kok hos os møder du ind omkring middagstid og starter forberedelsen af alle retter til buffeten. Forretterne anrettes som små portionsanretninger, der gør buffeten indbydende og visuelt flot. Hen på eftermiddagen møder køkkenmedhjælper/buffist ind og hjælper med det sidste, samt med opsætning af en fantastisk buffet.

I løbet af aftenen er det kokkens og buffistens vigtigste opgaver at opretholde buffeten og skabe et ”show” ved den store indendørs grill, hvor alt kød grilles og herefter skæres for overfor gæsterne.

Et stærkt kollegialt fællesskab

Vi arbejder hver dag for at lave gode gæsteoplevelser – lige fra køkkenet til forlystelser, bar og restaurant. Vi er ét stort team, der elsker at hjælpe hinanden for at levere de bedste oplevelser.

Det praktiske:
  • Ansøgningen sendes via vores hjemmeside. Her er der mulighed for at markere hvilken stilling du ønsker at søge (Det er muligt at søge begge stillinger)
  • Arbejdstid: Køkkenchefstillingen er en fuldtidsstilling og kokkestillingen er som udgangspunkt en deltidsstilling. Der aftales nærmere omkring timeantal.
  • Opstart: Efter aftale

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex