I Vesthimmerlands Kommune er vi i fuld sving med at implementere aftalen om et Grønt Danmark. Det betyder at vi søger en ny kollega, der vil arbejde med natur og sagsbehandling.

Vi leder efter en ny kollega, der især kan arbejde med sagsbehandling efter naturbeskyttelsesloven og habitatdirektivet, men som også på længere sigt kunne være interesseret i at arbejde med projekter indenfor Grøn Trepart.

Aktuelt har vi et meget aktivt projekt-team, der arbejder med lavbunds- og vådområdeprojekter rundt i hele kommunen. Det afføder en del myndighedsbehandling, og det er her vi har brug for din hjælp. Din hverdag bliver præget af forskelligartede opgaver, med et godt samarbejde på tværs af faggrupperne. Vi arbejder med et helhedssyn i vores sagsbehandling, så vi ikke fokuserer på den enkelte paragraf, men i højere grad ser vores opgaveløsning som en del af en større helhed.

Vi har:
  • en spændende arbejdsplads med højt aktivitetsniveau og faglige udfordringer

  • gode og dygtige kollegaer og et uformelt arbejdsklima, hvor samarbejde og engagement har høj prioritet

Vi forventer, at du kan sætte flueben ved flere af disse punkter:
  • har erfaring med sagsbehandling efter naturbeskyttelsesloven

  • har kendskab til botanik og danske naturtyper

  • har kendskab til Bilag IV-arter og deres forvaltning

  • har et generelt godt kendskab til IT, herunder GIS

  • som person er holdspiller - og ikke er bange for at tage initiativet. Samtidig skal du kunne arbejde selvstændigt

  • er god til borgerkontakt og har gode formuleringsevner. Du er åben og har et godt humør - også når det brænder på

  • er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt

  • tør bringe din faglighed i spil og se sagerne i flere perspektiver og derved bidrage til at finde løsninger, der tilgodeser de fleste interessenter

  • har lyst til og kan lide at være i kontakt med mange forskellige lodsejere og borgere

  • kan bidrage til et godt kollegialt og humørfyldt fællesskab

  • er indstillet på at arbejde i en politisk ledet organisation

  • har kørekort til almindelig bil

Om os

I afdelingen for Natur og Arealomlægning er vi 8 medarbejdere der samarbejder på tværs om natur og udtagningsprojekter. Vi arbejder tæt sammen med Vandmiljø og Erhverv-Miljøbeskyttelse, og tilsammen udgør vi Natur, Miljø og Sekretariat.

Vi tilbyder

En afvekslende og interessant hverdag sammen med engagerede kolleger. Vi deler viden og holder os fagligt opdaterede gennem efteruddannelse og ERFA-netværk. Vi har en humoristisk og uformel omgangstone og et godt fagligt og socialt miljø, hvor sparring og trivsel er i fokus. Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores fællesskab. Vi har sundhedsordning og en aktiv personaleforening.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer med flekstid. Ansættelse d. 1. oktober 2025 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den relevante faglige organisation.

Yderligere oplysninger

Ansøgning skal ske via vores digitale rekrutteringsløsning, hvor du skal søge online. Før du begynder på ansøgningsprocessen, skal du være klar med følgende materiale:

  • Ansøgning

  • CV

  • Evt. foto

  • Andet relevant materiale

Ansøgningsfristen er den 10. august 2025, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler sidst i uge 33/først i uge 34

Vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Karen Clausager, tlf. 9966 7119 mail kacl@vesthimmerland.dk eller biolog Susan Hangstrup, tlf. 9966 7151 mail suha@vesthimmerland.dk

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex