Vil du spille en nøglerolle i udviklingen af datadrevne rapporteringsløsninger i en international vækstvirksomhed? Hos Generaxion søger vi en forretningsorienteret og analytisk Business Controller, der vil være med til at styrke beslutningsgrundlaget i hele organisationen.


Generaxion – en virksomhed i konstant udvikling

Generaxion er en førende leverandør af digitale marketingservices med kontorer i Danmark, Finland og Tyskland. Vores vækst har skabt en stigende finansiel kompleksitet, og du vil derfor blive en nøglespiller i arbejdet med at skabe relevante forretningsmæssige indsigter og optimere vores finansielle og kommercielle rapportering.

Du vil være en del af vores finansafdeling, der arbejder tæt sammen for at levere resultater og bidrage til en dynamisk og ambitiøs vækststrategi.

Ansvarsområder:
  • Samarbejde tæt med interessenter inden for finans, IT og salg, for fortsat at udvikle Generaxions Performance Management, Forecasting og Planning-kapaciteter.
  • Fremme anvendelsen af Best Practice inden for rapporteringsløsninger, identificere og implementere nye rapporteringsteknologier for at imødekomme de skiftende forretningsbehov.
  • Designe, udvikle og vedligeholde rapporteringsløsninger, der er skalerbare, effektive og i overensstemmelse med forretningskrav og sikre overholdelse af rapporteringsstandarder.
  • Tilbyde intern træning og support til brugere samt sikre korrekt anvendelse af BI-løsninger til at drive forretningsindsigt og beslutningsprocesser.
  • Identificere og håndtere udfordringer relateret til BI, samt fungere som kontaktperson for fejlfinding og problemløsning.

Er du vores nye finansielle ekspert?
  • Relevant kandidatuddannelse (eks. cand.merc.fib eller cand.merc.fin)
  • Det er en fordel, hvis du har 1-2 års erfaring inden for lignende stilling.
  • Gerne erfaring med design, udvikling og implementering af rapporteringsløsninger.
  • Erfaring med et velkendt BI værktøj, PowerBI vil være en fordel, men ikke et krav.
  • Excel evner på højt niveau.
  • Gode analytiske og problemløsende evner med evnen til at oversætte forretningskrav til tekniske løsninger.
  • Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk, med evnen til effektivt at samarbejde med interessenter på alle niveauer.

Det tilbyder vi dig

Som Group Financial Controller hos Generaxion får du:

  • Et ungt og stærkt fagligt miljø i en virksomhed med ambitiøse vækstmål.
  • En dynamisk hverdag med varierede opgaver og mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • En uformel kultur, hvor samarbejde, engagement og humor er i højsædet.
  • Adgang til moderne teknologier.
  • Pensionsordning og sundhedssikring.

Bliv en del af Generaxion

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Har du har spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte Britt Marx Harboe, HR på:
+45 20 40 67 31

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex