Team Leader til Lowell Danmark A/S
Brænder du for ledelse, og vil du være med til at drive et stort og dynamisk team mod succes?
Vi søger en engageret og erfaren teamleder for vores økonomiske rådgivere i Danmarks førende Credit Management virksomhed.
Lowell – Make Credit Work Better for All
Når banker, forsikringsselskaber og andre store virksomheder har besvær med at indhente betalinger fra kunder, træder vi til. Vi er den næststørste udbyder af kreditservicetjenester i Europa og tilbyder løsninger inden for bl.a. inkasso og køb af misligholdte fordringer. Vi arbejder altid ud fra målet om at være den mest etiske spiller i vores branche.
Om jobbet
Hos Lowell arbejder vi med nogle af landets største virksomheder inden for finans-, energi- og forsikringsbranchen. Du får din daglige gang på vores hovedkontor i Horsens, hvor du bliver teamleder for vores energiske team, der sammen leverer nærværende og proaktiv rådgivning med forståelse for den enkelte forbrugers situation og behov.
Dine ansvarsområder
- Ledelse
- Planlægning og koordinering af hverdagen.
- Sikre overholdelse af kunde-KPI ’er.
- Løbende afprøvning af nye måder at organisere arbejdet på for at opnå større effektivitet og bedre kundetilfredshed.
- Afholde performancesamtaler- og udviklingssamtaler.
- Kundemøder.
Din profil
Vi forventer, at du
- Har flere års ledelseserfaring, gerne fra en lignende stilling.
- Har et basalt kendskab til inkasso og de tilhørende procedurer
- Kan balancere motiverende og konsekvent ledelse.
- Har forståelse for daglig drift af både trivielle og komplekse opgaver.
- Trives i et energisk miljø med diversitet og tempo.
Som person er du empatisk, imødekommende, detaljeorienteret og struktureret. Du er uddelegerende i en tillidsvækkende og troværdig stil med naturlig autoritet og gennemslagskraft.
Vi tilbyder
En udfordrende stilling i en kundeorienteret og resultatskabende inkassovirksomhed, der bygger på ambition, excellence og socialt ansvar.
- En attraktiv lønpakke og bonusordning.
- En god pensionsordning samt sundheds-, ulykke- og tandforsikring efter gældende overenskomst med Finans Danmark.
- Gode kollegaer med masser af diversitet og socialt fællesskab. Herunder en aktiv personaleforening der afholder arrangementer som biografture, middagsarrangementer, bowlingture og koncertoplevelser.
Skal der stå Lowell på dit visitkort?
Så send din ansøgning og CV snarest muligt og senest den 4. august 2025. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette kandidat.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Director Operations, René Mejlstrup på rene.mejlstrup@lowell.com
Vi glæder os til at høre fra dig!
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex