Pladsassistent til moderne genanvindingsplads
Pladsassistent til moderne genvindingsvirksomhed
- Skælskør, Slagelse og Kalundborg
Vil du arbejde for en moderne genvindingsvirksomhed, som arbejder med genanvendelse af jern og metal affald?
Vi arbejder på at være de bedste i branchen til at løfte affaldshåndtering på et højere niveau og give alt jern og metal nyt liv.
Kan du lide at arbejde udenfor i al slags vejr, har du overblik, er struktureret og besidder evnen til at arbejde efter konceptet frihed under ansvar?
Kan du køre en maskine, arbejde på en pc i mindre omfang (kendskab til officepakken og gerne Uniconta), er du i besiddelse af et truckcertifikat, kørekort og egen bil, og klar til at få snavs på hænderne, så er du den helt rigtige.
Vi indkøber alle former for jern og metal skrot m.m. for at bearbejde det, og sortere det, så det kan bruges i nye produkter. Varerne kommer primært fra private og erhvervskunder fra hele Sjælland.
Varen kommer som regel som blandet affald. Det bliver vejet på vægt, hvor indholdet derefter kontrolleres, og sorteres i de forskellige fraktioner/produkttyper. Herfra bliver det enten bearbejdet på pladsen eller videresendt til større anlæg med formålet at genvinde så meget materiale som muligt.
Du får en hverdag med varierende opgaver på vores pladser, hvor man er i et lille dynamisk team præget af et højt humør og et tæt sammenhold. Du vil have medindflydelse på planlægning og udførelse af de daglige udfordringer.
I overblik bliver dine primære opgaver:
o Kørsel/sortering med maskine (Fuchs)
o Læsning af lastbiler til eksterne aftagere
o Kørsel med gaffeltruck
o Modtagelse af jern og metal og sortering af indkomne fraktioner
o Håndtering af ind- og udvejning af varer
o Koordinering og produktionsplanlægning i tæt samarbejde med pladslederen.
o Koordinering af afsætning af færdigvarer – med forskellige aftagere.
o Øvrigt forfaldent arbejde på pladsen
o
Din profil
Vi forestiller os, at du er rutineret maskinfører, at du har en vis erfaring med kundeservice, og at du trives med at arbejde i et dynamisk miljø. Det essentielle er din evne til at arbejde selvstændigt og tage ansvar, og at du prioriterer at yde en god service. Du bliver ikke slået ud, når tingene ikke går som planlagt, og for dig er orden og ryddelighed et plus.
Vi ser gerne at du har kendskab til de forskellige fraktioner indenfor jern og metal, men det er ikke et krav.
Du kan - eller har mod på at lære – at bruge MS Office-pakken og har gerne et kendskab til Uniconta eller anden regnskabsprogram. Du taler og skriver dansk.
Du har kørekort, egen bil og truckcertifikat.
Du kan se frem til at blive en del af et godt team, der i fællesskab sørger for at arbejdsgangen fungerer. Du vil samtidig være en vigtig medspiller i at afdelingen når sine målsætninger og kan opnå resultater.
Du vil skulle varetage en vikarfunktion i vores andre afdelinger, og derfor skal du være indstillet på at møde forskellige steder på Vestsjælland efter behov. Dit primære arbejdssted, vil dog være i Skælskør.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, fordelt mellem kl. 7.00 og 16.00.
Ansøgning:
Lyder ovenstående interessant? Så send din ansøgning allerede i dag. Vi indkalder løbende til samtale, og stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Alle henvendelser behandles fortroligt. Du søger stillingen ved at sende en mail til ca@salale.dk. Skriv ”ansøgning” i emnefeltet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Camilla på tlf. 60169788.
Kørekort:
B Almindelig bil
Egen bil:
Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex