Kirkemusiker/organist

Vamdrup Kirke i Kolding provsti, søger en kirkemusiker/organist i en nyoprettet stilling.
Stillingen er på 6-7 timer gennemsnitligt pr. uge og ønskes besat pr. 15.09.2025 eller efter nærmere aftale.

Vi har en fuldtidsorganist i Vamdrup kirke, og ønsker at udvide med en deltids musiker/organist, til både at indgå i det daglige arbejde omkring Vamdrup og Hjarup kirker, og desuden indgå i organist-samarbejde med Seest Kirke. Vi er åben for en dialog omkring dine kompetencer på henholdsvis klaver, orgel og måske en igangværende uddannelse inden for området.

I stillingen indgår du i forskellige gudstjenesteformer og du vil opleve en god opbakning til alle aktiviteter. Menighedsrådene i sognene arbejder løbende med udvikling og i august går rekrutteringen af en ny præst, bosiddende i Hjarup, i gang – følg os på www.Hjarupkirke.dk og www.Vamdrupkirke.dk. Det er derfor et meget spændende ansættelsestidspunkt, hvor du vil opleve dig involveret og indgå i en åbenhed omkring forandringsprocesser.

Vi kan tilbyde:

  • en fleksibel og spændende stilling, hvor vi involverer hinanden
  • en åben og lydhør organisation, hvor vi skaber fælles mål
  • en stærk opbakning i jobbet, hvor din arbejdsglæde og kompetencer får lov til at udvikle sig

Vi forventer/ser gerne, at du:

  • er dygtig på orgel og/eller klaver
  • befinder dig godt i både klassisk og rytmisk musik
  • er fortrolig med gudstjenester og andre kirkelige handlinger
  • kan bidrage med en rigtig god musikoplevelse i kirken

Ansættelse sker ved Vamdrup Sogns Menighedsråd beliggende Vestergade 53, 6580 Vamdrup.
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i Hjarup og Seest sogne i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelsen af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By,- Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.

Organister med en kirkemusikalsk kandidat- eller bacheloruddannelse er omfattet af protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Bemærk: de oplyste beløb er ved en fuldtidsstilling. Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 323.234,00 kr. – 460.608,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.771,00 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 1048,00 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 339.396,00 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 356.690,00 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 28.731,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke /36.746,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker /43.528,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 4 til 6 kirker /50.187,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 7 eller flere kirker. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg. Aftale om løn indgås mellem menighedsrådet og Organistforeningen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk bachelor- eller kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. For bacheloruddannede er bruttolønnen mellem 321.838,00 - 404.015,00 kr. årligt (nutidskroner). For kandidatuddannede er bruttolønnen mellem 351.728,00 kr. – 428.588,00 kr. årligt (nutidskroner). Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.255,00 kr. – 70.286,00 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg. Aftale om løn indgås mellem menighedsrådet og DOKS.

Ansøgningsfrist og nærmere oplysninger

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til organist Maren Frost Nielsen, marenfrost@vamdrupkirke.dk eller kontaktperson Aase Bjerregaard, tlf. 51287048.

Ansøgningen med relevante bilag skal være menighedsrådet i hænde senest den 18.08.2025. Send din ansøgning, CV og eventuelt andre relevante bilag til os via ansøgningsformularen. Ansøgningsformularen tilgås via stillingsopslaget, som også kan tilgås via dette link: Ledige stillinger | Kolding provsti.

Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted ultimo august, nærmere fastsættelse af dato vil blive fremsendt efter ferieafviklingen.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex