PA med flair for struktur, analyse og digital opgaveløsning
PA med flair for struktur, analyse og digital opgaveløsning
Vil du kickstarte din karriere i en moderne rådgivningsvirksomhed, hvor du får ansvar, indflydelse og mulighed for at udvikle dig? Agillix søger en struktureret og initiativrig PA til vores Business Partner i Økonomi – en rolle med både klassiske PA-opgaver samt mere analytiske opgaver.
Din hverdag som PA i Agillix
Som PA bliver du en nøgleperson i hverdagen for vores Business Partner i Økonomi. Du får en varieret arbejdsdag, hvor du blandt andet vil arbejde med:
- Kvalitetssikring og korrekturlæsning af materiale
- Kalenderstyring, mødebooking og forberedelse af møder
- Brevfletning og mailforsendelser
- Dokumenthåndtering og opfølgning på aftaler
- Strukturering og forbedring af data, som giver overblik over aktuelle emner i økonomiområdet
Du vil også få en rolle i at vurdere og forenkle forskellige processer fx ved at spotte manuelle rutiner, der med fordel kan automatiseres – uden at du står alene med ansvaret.
Hvem er du?
Du er nyuddannet eller har et par års erfaring med en relevant uddannelse som fx administrationsbachelor eller finansbachelor med en indstilling til, at ingen opgaver er for små, ej heller for store. Derudover forventer vi:
- At du har stærke skriftlige og analytiske kompetencer
- At du arbejder struktureret, selvstændigt og trives med at have mange bolde i luften
- At du er serviceminded og trives i en understøttende rolle med stor betydning
Der er en klar forventning om, at du har et digitalt mindset og er nysgerrig på, hvordan moderne værktøjer – som fx Microsoft 365, automatisering og AI-baserede løsninger – kan bruges til at effektivisere og forbedre opgaveløsningen. Du behøves ikke at mestre det hele fra start, men du skal have lysten og evnen til at lære.
Som PA får du
Et socialt og uformelt kontormiljø, hvor barren er sat højt, både når det gælder faglighed, fleksibilitet, kollegaskab og trivsel. Derudover får du:
- Muligheden for at blive en del af den digitale udvikling i organisationen
- Rammerne for at dygtiggøre dig og udvikle dine kompetencer
- Sociale arrangementer og gode faciliteter
Klar til at blive en del af Agillix?
Hvis du kan se dig selv i rollen, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi behandler ansøgninger og afholder samtalerne i august, da vi har ferielukket i uge 29 og 30.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Business Partner, Birgitte Elgaard på +45 21 64 14 37 eller Head of Talent Acquisition, Karoline Thomsen på +45 21 21 26 77.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Agillix
Agillix-koncernen er en af Nordjyllands største virksomheder med omtrent 500 medarbejdere fordelt på seks kontorer i Aalborg, Brønderslev, Fjerritslev, Hobro, Randers og Aars. I vores rådgivningsforretning har vi mere end 9000 kunder, hvor vi tilbyder faglig sparring og et full-line servicekoncept, der dækker vores kunders behov - uanset branche. Vi har specialister, der rådgiver om bl.a. planteavl og husdyrproduktion, økologi, miljø, økonomi, skatteforhold, regnskaber, grøn omstilling, digitale løsninger samt meget mere.
Læs mere på agillix.dk.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex