Hvad bliver din rolle?
Som Application Engineer i vores ambitiøse og tværfaglige R&D-team får du en central rolle i den daglige drift og udvikling af vores testcenter. Du får stor indflydelse på din egen arbejdsdag og mulighed for at præge testcenterets fremtidige retning.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte planlægning og gennemførelse af kundetest, hvor fødevare- og foderprodukter afprøves på vores udstyr – herunder spraytørring, pasteurisering og membranfiltrering. Vi værdsætter teknisk nysgerrighed, og du vil få rig mulighed for at udvikle dine faglige interesser gennem tæt samarbejde med kolleger, kunder og salgsorganisationen. Vi tilbyder en dynamisk hverdag, hvor ikke to dage er ens, og hvor din indsats har direkte betydning for kundetilfredshed, produktudvikling og virksomhedens fremtidige løsninger.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Planlægge og gennemføre kundeforsøg med spraytørring, Ohms-pasteurisering (Wave) og opkoncentrering (UF/RO).
  • Være ansvarlig for hele testforløbet – fra den første kundehenvendelse, forsøgsplanlægning og praktisk gennemførelse til afrapportering, forsendelse af slutprodukt og dokumentation.
  • Projektlede opgraderinger og vedligeholdelse af testcenteret i samarbejde med teamet og vores nuværende Application Engineer.
  • Udvikle og vedligeholde en database med proces- og tørringsdata.
  • Supportere R&D, salg og marketing med teknisk viden og procesindsigt.

Det er planen, at testcenteret skal ombygges og en ny testbokstørrer skal installeres. Du forventes at bidrage aktivt til opbygningen af det nye testcenter – både i forhold til indretning og procesdesign.

Hvad forventer vi af dig?
Vi leder efter en kollega der har lyst til både praktisk og analytisk arbejde. Derudover trives du i rollen som bindeled mellem teknik og kundekontakt og formår at skabe en positiv og tryg oplevelse i testcenteret. Med dine stærke formidlingsevner sætter du dig hurtigt ind i kundernes tekniske behov og sikrer, at vi finder den rette løsning.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant teknisk baggrund – fx mejeriingeniør, levnedsmiddelkandidat eller kemiingeniør.
  • Er komfortabel med både praktisk arbejde og laboratorieopgaver – herunder klargøring og håndtering af prøver i skalaer på op til 500 kg.
  • Kan kommunikere professionelt på både dansk og engelsk – mundtligt og skriftligt.
  • Er detaljeorienteret og struktureret.
  • Formår at bevare roen og overblikket i pressede situationer.
  • Er fleksibel, løsningsorienteret og trives med at tage ansvar og initiativ.

Hvad kan du forvente af os?

Vi tilbyder en spændende stilling i en international virksomhed med gode udviklings- og karrieremuligheder. Vores organisationsstruktur muliggør hurtige beslutninger, og vi værdsætter iværksætterånden og entreprenørskabet. Vi tilbyder en fast fuldtidsstilling med gode og trygge ansættelsesvilkår.

SANOVO TECHNOLOGY PROCESS er en del af SANOVO TECHNOLOGY GROUP, og er specialiseret i spraytørringssystemer og avanceret varmebehandlingsudstyr til forskellige applikationer.

Fundamentet for vores arbejde er rettet mod en bæredygtig fremtid, hvor vores udstyr optimerer (rest)produkters anvendelse og øger fødevareproduktionen til både mennesker og dyr.

Lønpakken indeholder bl.a. en firmapensionsordning, virksomhedsbetalt sundhedsforsikring, god kantineløsning samt adgang til en lang række personalegoder. Vi prioriterer fællesskabet højt, og vi har sociale arrangementer flere gange årligt.

SANOVO TECHNOLOGY GROUP beskæftiger mere end 740 medarbejdere globalt og servicerer kunder over hele verden. Hovedkontoret er i Danmark med salgs- og servicekontorer på seks kontinenter og produktion af udstyr i Danmark, Holland, Italien og Slovakiet. Vi er en del af THORNICO A/S, ejet af Christian Stadil.

Ansøgning:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of R&D Mads Andersen på mobilnummer +45 51244883 (dog ikke muligt i ugerne 31-32-33 grundet sommerferie). Send din ansøgning og CV via knappen nedenfor. Vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex