Kontorassistent/Personlig assistent med stærke IT-kompetencer søges til Storager Asset Management i Svendborg
Er du skarp på IT og trives med alsidige opgaver i en hverdag, hvor ikke to dage er ens?
Storager Asset Management (SAM) søger en struktureret og fleksibel kontorassistent/personlig assistent, der har lyst til at blive en del af vores team i Søholmhus i Svendborg.
Om jobbet
Som kontorassistent/personlig assistent hos SAM vil du få en bred opgaveportefølje, der bl.a. omfatter:
- Koordinering af forskellige processer og opgaver på tværs af selskaberne
- Ejendomsfremvisninger
- Håndtering af salg i webshop
- Besvarelse af mails og generel korrespondance
- Andre administrative og praktiske ad hoc-opgaver
Vi forventer, at du har gode IT-kundskaber, da du vil arbejde i forskellige systemer og varetage opgaver, hvor digitale værktøjer er centrale for en effektiv hverdag.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra en lignende stilling som kontorassistent, personlig assistent eller administrativ medarbejder
- Er stærk til IT og hurtig til at sætte dig ind i nye systemer og processer
- Er serviceminded, imødekommende og formår at skabe struktur i en alsidig arbejdsdag
- Tager ansvar for dine opgaver og har lyst til at hjælpe til, hvor der er brug for det
Om SAM
Storager Asset Management er en administrationsvirksomhed, som varetager opgaver for flere selskaber i Søholmhus, herunder Flexybox, Maximum, Udsyn og Sea-cat.
Vi arbejder i et åbent kontormiljø med tæt samarbejde og hjælpsomhed på tværs af virksomhederne.
Vi tilbyder
- Et spændende og udfordrende job i en professionel og uformel virksomhed
- En afvekslende hverdag med kontakt til mange forskellige mennesker
- Mulighed for frokostordning
- Forskellige personalegoder, herunder bl.a. fitness.
- Et åbent kontorfællesskab med god synergi og kollegialt sammenhold
Lidt praktisk info
Opstart: Hurtigst muligt efter aftale.
Stilling: deltid – ca. 15-20 timer om ugen.
Løn: Efter kvalifikationer
Arbejdsplads: Søholmhus – Østre Havnevej 23, 2. sal 5700 Svendborg
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex