Bliv en del af Farumhus i Måløv – vi søger en smilende butiksassistent til faste vagter

Har du lyst til et hyggeligt og stabilt deltidsjob med faste vagter i hverdagene og/eller weekenden? Så er det måske dig, vi søger til vores team i Måløv.

Vi leder efter en kollega, der kan arbejde fast ca. 10 timer om ugen – og der vil være mulighed for flere timer. Du bliver en vigtig del af vores lille team, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på både god stemning og høj kundeservice.

i Farumhus søger vi medarbejdere, der:

  • er fleksible og har lyst til at hjælpe, hvor de kan – vi løfter i flok

  • har et glimt i øjet og nyder at give andre en god oplevelse

  • er positive og imødekommende

  • kan bevare overblikket, når der er travlt

  • har afsluttet 9. klasse

  • er morgenfriske og kan hjælpe med at åbne og lukke – både i hverdage og weekender

Erfaring fra butiksbranchen er en fordel, men ikke et krav. Du får en grundig oplæring, og dine primære arbejdsopgaver bliver at servicere vores skønne kunder med kaffe, bagværk og kage. Sammen med resten af teamet sørger du for, at butikken altid fremstår pæn og indbydende.

Arbejdstider:
Vi søger en medarbejder til ca. 10 timer om ugen – der er tale om faste vagter, og tidspunkterne aftales nærmere til samtalen. Der kan også blive mulighed for flere vagter, og da Farumhus er en større bagerkæde, er der mulighed for at hjælpe til i vores andre afdelinger.

Interesseret?
Så send din ansøgning og CV til: job@farumhus.dk
Vi holder samtaler løbende og søger en kollega med opstart omkring 15/8-25.

Husk at skrive i emnet, at du søger job som “Butiksassistent Måløv 10 timer”.

Om Farumhus:

Farumhus er en virksomhed med stolte traditioner for at bage og levere godt kvalitetsbrød til vores mange fantastiske kunder. Vores butikker og caféer er primært placeret i Storkøbenhavn og Nordsjælland fordelt på 18 butikker/caféer. Vi beskæftiger pt. 250 medarbejdere i vores butikker samt i produktionen i Herlev, Bagsværd og Farum. Vi lægger afgørende vægt på det gode håndværk og et ordentligt arbejdsmiljø.

Farumhus startede i 1996 med en mission om at skabe unikke brød og velsmagende kager. Dette er stadig vores fornemmeste opgave. Vi arbejder hver dag, hårdt på at give vores kunder magiske oplevelser. Det betyder at uanset om kunden får et rundstykke, et surdejsbrød eller en festlig kagemand, så bestræber vi os på at oplevelsen skal føles som en helt særlig forkælelse.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex