Butiksassistent med god energi søges – ca. 20 timer i Farumhus Ballerup
Er du morgenfrisk, smilende og elsker du duften af nybagt brød og frisklavet kaffe? Så har vi jobbet til dig!
Vi udvider vores hyggelige team i Ballerup, og leder efter en sød og udadvendt kollega til en deltidsstilling på ca. 20 timer om ugen.
Hvem er du?Du er typen, der får energi af at gøre andre glade – både kunder og kollegaer. Du trives i et tempo, hvor der godt kan være travlt, og så sætter du en ære i at levere service med et smil. Du har lyst til at være en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.
Vi forestiller os, at du:-
Er fleksibel og klar på at tage fat, hvor der er brug for det
-
Har et glimt i øjet og en positiv indstilling
-
Elsker at yde god kundeservice
-
Kan håndtere, at der til tider er travlt
-
Er morgenmenneske og kan tage åbnevagter (både i hverdagene og weekenden)
-
Har afsluttet 9. klasse
-
Erfaring fra butik eller café er en fordel – men ikke et krav. Vi sørger for oplæring!
-
Servicere vores søde kunder med lækker kaffe, friskbagte brød og kager
-
Sørge for at butikken og caféområdet altid fremstår indbydende
-
Indgå som en vigtig del af teamet i dagligdagen
Om jobbet:
Vi søger en, der kan arbejde omkring 20 timer om ugen, med faste vagter. Vi aftaler nærmere om hvilke dage samt timefordelingen til samtalen. Der er også mulighed for flere timer – og eventuelt vagter i andre afdelinger, da Farumhus er en større bagerkæde.
Lyder det som noget for dig?Så send os en kort ansøgning og dit CV på job@farumhus.dk
Skriv i emnefeltet: "Butiksassistent i Ballerup"
Vi afholder samtaler løbende og håber at finde den rette hurtigst muligt. Vi forventer opstart omkring 1/9-25
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Farumhus:
Farumhus er en virksomhed med stolte traditioner for at bage og levere godt kvalitetsbrød til vores mange fantastiske kunder. Vores butikker og caféer er primært placeret i Storkøbenhavn og Nordsjælland fordelt på snart 18 butikker/caféer. Vi beskæftiger pt. 250 medarbejdere i vores butikker samt i produktionen i Herlev, Bagsværd og Farum. Vi lægger afgørende vægt på det gode håndværk og et ordentligt arbejdsmiljø.
Farumhus startede i 1996 med en mission om at skabe unikke brød og velsmagende kager. Dette er stadig vores fornemmeste opgave. Vi arbejder hver dag, hårdt på at give vores kunder magiske oplevelser. Det betyder at uanset om kunden får et rundstykke, et surdejsbrød eller en festlig kagemand, så bestræber vi os på at oplevelsen skal føles som en helt særlig forkælelse.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex