Organist/kirkemusiker
En stilling som organist/kirkemusiker ved Bredsten Sogns Menighedsråd er ledig pr.1. oktober eller snarest derefter.
Stillingen er på 16 timer pr. uge.
Organisten skal varetage følgende opgaver:
- Musikalsk ledsagelse til gudstjenester og kirkelige handlinger
- Musik ved konfirmand- og minikonfirmandundervisningen
- Musik ved gudstjeneste på plejehjemmet Stensvang hver anden tirsdag
- Musik ved skole-kirkesamarbejde samt institutioner
- Musik ved vores nystartede familieklub
- Arrangere koncerter og sangaftener i samarbejde med aktivitetsudvalget
Bredsten Sogn er et sogn med ca. 2500 indbyggere, som ligger ca. 10 km. fra Vejle. Det er en aktiv by med idrætsforening, 2 pensionstforeninger, Brugs, blomsterhandler, frisør, stor skole, 2 børnehaver samt plejehjem. Derudover er der en privat børnehave, friskole samt efterskole, der betjenes af Balle Valgmenighed.
Orglet i Bredsten Kirke er et Danhild 25 A11 orgel. Nærmere specifikationer kan ses på hjemmesiden www.bredstenkirke.dk
Derudover har vi et godt Yamaha klaver i kirken, som ofte bliver brugt i gudstjenesterne.
Vi forventer, at du:
- Har en musisk bagrund
- Har lyst til både at spille klassiske og nyere salmer fra fx 100 salmer
- Kan eller har lyst til at lære at spille orgel
- Har en fleksibel tilgang til såvel opgave som arbejdstider
- Har engagement i de opgaver du løser
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sognepræst Mette Bjerrum på tlf. 20 57 80 22 eller Formand Bobby Larsen på tlf. 71 20 25 11 eller bredsten.sogn@km.dk
Ansøgningen med relevante bilag sendes til kirkekontoret Mølletoften 6, 7182 Bredsten eller på mail til bredsten.sogn@km.dk
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 4. august 2025
Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted i uge33
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
Ansættelse sker ved Bredsten Sogns Menighedsråd beliggende Kirkegade 5A, 7182 Bredsten.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Ansættelsen af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By,- Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.
Organister med en kirkemusikalsk kandidat- eller bacheloruddannelse er omfattet af protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 323.234,00 kr. – 460.608,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.771,00 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 1048,00 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.
Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 339.396,00 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 356.690,00 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 28.731,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke /36.746,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker /43.528,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 4 til 6 kirker /50.187,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 7 eller flere kirker. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg. Aftale om løn indgås mellem menighedsrådet og Organistforeningen.
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk bachelor- eller kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. For bacheloruddannede er bruttolønnen mellem 321.838,00 - 404.015,00 kr. årligt (nutidskroner). For kandidatuddannede er bruttolønnen mellem 351.728,00 kr. – 428.588,00 kr. årligt (nutidskroner). Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.255,00 kr. – 70.286,00 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg. Aftale om løn indgås mellem menighedsrådet og DOKS.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex