Sagsbehandler til salg af grunde og udleje af arealer
Så har vi jobbet til dig
Dine arbejdsopgaver vil være salg af byggegrunde til bolig- og erhverv, udlejning af kommunes arealer samt deltagelse i arbejdet med salg af kommunens øvrige arealer. Du skal blandt andet indgå i arbejdsgruppen, som varetager hele processen fra lokalplan til færdige byggegrunde. Der er rig mulighed for sidemandsoplæring.
Trafik og Veje er en del af Teknik & Miljø og hører ind under chefområdet Trafik, Ejendomme og Sekretariatet. Vi er 20 medarbejdere i afdelingen, der er opdelt i tre teams:
- Drift og anlæg
- Myndighed
- Planlægning og mobilitet
Du bliver en del af team Drift og Anlæg. Teamet varetager alle drifts- og anlægsopgaver på veje, torve og pladser samt byggemodning og salg af byggegrunde. Viborg Kommune byggemodner 50-100 grunde om året.
Om dig
Vi forestiller os, at du har følgende kvalifikationer:
- Uddannelse som Teknisk Designer, advokatsekretær, ejendomsmægler eller lignende
- Kendskab til handel med fast ejendom
- Kendskab til GIS
- God til kommunikation
Som person ønsker vi, at du:
- Besidder en positiv indstilling
- Er struktureret
- Er god til at samarbejde med andre
- Har let til smil og et godt humør
Vi tilbyder
Vi tilbyder et udfordrende og spændende job, der er præget af selvstændighed og ansvar i opgaveløsningen. Vi har et godt socialt og stærkt fagligt miljø, hvor videndeling, helhedstænkning, humor og god service er nøgleordene i det daglige samarbejde.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til dine kvalifikationer og gældende overenskomst.
Øvrige oplysninger
Vi indkalder til samtale den 11. august 2025. Samtaler forventes afholdt i løbet af uge 33 og 34.
Der skal løses en skriftlig opgave efter samtalen. Der er afsat 20 minutter til opgaven.
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex