Er du uddannet socialpædagog? Og brænder du for at arbejde med udviklingshæmmede borgere? Så er det måske dig, vi leder efter.

Socialpædagog søges til Bofællesskabet Grønparken. Der er tale om en fast stilling på fuld tid.

Som vores nye kollega bliver du primært tilknyttet Bofællesskabet Grønparken i Nykøbing M., men vil også have opgaver i de øvrige bofællesskaber i Nørregade og Smallegade. Derudover ydes der bostøtte til udeboende borgere, som bor i eget hjem.

Bofællesskaberne er et botilbud til voksne udviklingshæmmede, som bor i egne lejligheder, men har behov for støtte og vejledning i dagligdagen samt et fællesskab med ligestillede.

Vores opgave er at skabe det bedste liv for bofællesskabets beboere med respekt for deres egne ønsker og behov. Opgaverne spænder fra støtte og vejledning med udgangspunkt i en recovery-orienteret tilgang til praktisk hjælp i dagligdagen.

Du indgår i et tværfagligt netværk omkring den enkelte borger, hvor vi arbejder ud fra en bred vifte af faglige metoder.

Ansvarsområder:

  • Fungere som tovholder for et antal borgere, hvilket indebærer at være kontaktperson for disse, samt arbejde loyalt ud fra mål og metoder.
  • Hjælpe borgerne med strukturering af deres hverdag og praktisk hjælp i hjemmet.
  • Yde råd, hjælp og vejledning i borgernes hjem.
  • Gennem dine faglige og personlige erfaringer sikre, at borgerne har stor indflydelse og medbestemmelse i eget liv.

Vi forventer, at du:

  • Er positiv, ansvarsbevidst og løsningsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Har et godt fagligt fundament, der både anvendes i praksis og i dokumentation.
  • Er åben, initiativrig, fleksibel og bidrager til at skabe et godt arbejdsmiljø.
  • Er loyal overfor både kollegaer og ledelse.
  • Har kørekort pga. ledsagelse til sygehus, læge mm.
  • Ser samarbejde og sparring, som en naturlig del af arbejdet.
  • Har kendskab til NEXUS vil være en fordel.
  • Har kendskab til recovery, KRAP, neuro-pædagogiske metoder og LA2.
  • Kommunikerer respektfuldt og ligeværdigt – også i konfliktfyldte situationer.

Vi tilbyder:

  • En spændende arbejdsplads, hvor vi tænker både vedligeholdelse og udvikling for borgerne.
  • Samarbejde og sparring bofællesskaberne imellem.
  • Et team, der benytter pædagogiske redskaber, blandt andet bestående af KRAP og neuropædagogik.
  • En hverdag med høj faglighed med fokus på borgernes udvikling og trivsel.

Praktisk information:

Ansættelsesdato: Den 1. oktober 2025, evt. tidligere

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet en offentlig straffeattest, og denne skal være forenelig med ansættelse i stillingen.

Ansøgningsfrist:

Den 14. august 2025.

Ansættelsessamtaler:

Forventes afholdt i uge 35.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Gruppeleder Anne Marie Kolding: Mobil 30 56 51 42 eller leder, Nils Skovbakke: Mobil 23 69 40 95

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex