Socialfaglige medarbejdere til integreret enkeltmands projekt
Så er det måske lige dig vi søger.
Det drejer sig om en ledig stilling i vores enkeltmandsprojekt, som kontinuerligt udvikles i tæt samarbejde med Specialtilbuddet Lillelund. Lillelund er en del af Holstebro Kommunes Socialafdeling og er organiseret under Center for Social Indsats. Lillelund er et specialiseret døgntilbud placeret i skønne landlige omgivelser 3 km udenfor Vemb.
Både i projektet og på Lillelund arbejdes der ud fra en overordnet recovery- og ressourceorienteret tilgang, hvor fokus er på muligheder fremfor begrænsninger, og hvor vi møder borgeren med tillid, anerkendelse og respekt. Derudover arbejdes der på at skabe balance mellem krav og ressourcer i hverdagslivet, hvor der tilrettelægges ud fra den enkeltes kognitive profil med handicapforståelse om udviklingsalder.
Vi søger en medarbejder, der sammen med det eksisterende team, kan arbejde meget struktureret og samtidig gribe de muligheder, der opstår i mødet med et andet menneske samt en medarbejder, der trives i en hverdag præget både af høj arbejdsintensitet, men også en del perioder med stilstand.
Du vil kunne forvente
- et givende job med mange udfordringer
- at blive en del af et team af i alt 6 højt motiverede og dygtige kolleger,
- at åbenhed og loyalitet sættes højt i teamsamarbejdet og faglighed prioriteres
- at et sikkerhedsmæssigt trygt miljø danner ramme for medarbejdere og borgere
Vi forventer, at du
- har erfaring med målgruppen og kan arbejde struktureret
- muligvis har en social- eller sundhedsfaglig uddannelse
- eller er i besiddelse af tillærte kompetencer
- kan arbejde selvstændigt og udviser ansvarlighed
- er loyal og kan danne relationer
- har kørekort
Vi vil desuden se på om du har en god situationsfornemmelse og kan skabe en naturlig tillid og respekt.
Samt om du er en god kollega og i besiddelse af en mental robusthed og kender dine egne grænser, styrker og svage sider
Der vil blive mulighed for at arbejde i lange vagter – op til 14 timer.
Nærmere oplysninger
Der er tale om 37 timers stillinger med tiltrædelse gerne snarest eller senest den 1. oktober 2025.
Om projektet kan fås ved henvendelse til funktionsleder Tine Jespersen på telefon 20 68 86 91 eller koordinator Lene Grønn Harrestrup på telefon 96 11 47 97.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, og reglerne om Ny løn
Frist
Søg stillingen online via linket 'Søg stillingen' senest fredag den 22. august 2025 kl. 8.00.
Samtaler forventes afholdt onsdag den 27. august 2025
Du kan læse mere om Holstebro Kommune på www.holstebro.dk
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex