Brænder du for grundvandsbeskyttelse og drikkevandskvalitet? Har du lyst til at arbejde med myndighedsopgaver og planlægning i en kommune, hvor du kan gøre en forskel fra dag ét? Så er du måske vores nye kollega!

Vi søger en engageret medarbejder til Natur- og Miljøafdelingen, som får en central rolle i arbejdet med grundvandsbeskyttelse og drikkevandsforsyning. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi arbejder tæt sammen og løfter i flok.

Om jobbet:

Du bliver en del af Morsø Kommunes Natur- og Miljøafdeling, hvor vi er 16 engagerede medarbejdere. Du vil indgå i miljøgruppen, som arbejder med myndighedsopgaver inden for bl.a. grundvand, drikkevand, jordforurening, spildevand, industrimiljø og affald.

Vores hverdag er præget af tæt samarbejde på tværs af afdelinger, og vi er i tæt dialog med borgere, vandværker og rådgivere. Vi lægger stor vægt på god kommunikation og dialog kombineret med en stærk faglig ekspertise - det er nøgleordene for os.

Dine primære opgaver vil være:

  • Beskyttelse af BNBO-områder (boringsnære beskyttelsesområder)
  • Udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
  • Løbende kontrol og opfølgning på drikkevandskvalitet
  • Behandling af ansøgninger om indvindingstilladelser
  • Dialog og samarbejde med vandværker

Derudover vil du indgå i løsningen af andre miljøopgaver i tæt samarbejde med kollegerne i afdelingen. Hvis der er et af vores områder, som lyder særligt spændende for dig, så skriv det endelig i din ansøgning.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en eller snarest færdiggøre en relevant naturvidenskabelig uddannelse som f.eks. ingeniør, geolog, biolog, kemiker eller lignende
  • Har erfaring med eller lyst til at arbejde med lovgivningen inden for grundvands- og drikkevandsområdet (miljøbeskyttelses- og vandforsyningslovgivningen)
  • Er god til at kommunikere klart og forståeligt – både skriftligt og mundtligt
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret, men også trives i et tæt samarbejde
  • Har lyst til at indgå i dialog med borgere, vandværker og andre interessenter
  • Har kørekort

Vi tilbyder dig:

  • En alsidig og meningsfuld stilling med stor faglig bredde
  • Mulighed for både personlig og faglig udvikling
  • En fleksibel arbejdsplads
  • Et uformelt arbejdsmiljø med plads til humor og et stærkt socialt fællesskab

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer ugentligt med flekstid. Løn og ansættelsesvilkår aftales med den forhandlingsberettigede organisation på baggrund af dine kvalifikationer.

Ansøgningsfrist og tiltrædelse

Ansøgningsfristen er 21. august 2025, og vi forventer at holde samtaler mandag d. 25. august. Tiltrædelse sker 1. oktober 2025 eller efter aftale. Arbejdsstedet er Jernbanevej 7, 7900 Nykøbing Mors.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex