Er du en pædagog, der er nysgerrig på multikulturelle familier? Så kom til Femkanten i Ishøj!
Hvis du også er optaget af det samme som os, så søg denne pædagogstilling på 34 timer pr. 1. oktober 2025 eller hurtigst muligt.
Du vil blive ansat i huset og den ledige stilling er pt. i vuggestueteamet.
Som pædagog i Femkanten har du en time til forberedelse om ugen og den kan bruges på sparring med kollegaer, forberedelse af aktiviteter, supervision, forberedelse af møder og meget mere.
Femkanten er en integreret institution med to vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper og vi rummer familier og personaler med mange forskellige kulturer, baggrunde og nationaliteter.
Vi er også optaget af:
- At alle børn indgår i meningsfulde og differentierede fællesskaber hver dag.
- At være nærværende og tilgængelige i relationen til børn, forældre og kolleger.
- At implementere ICDP som en tilgang og et menneskesyn.
- At videreudvikle høj kvalitet i pædagogisk praksis og på det gode arbejdsmiljø – for både børn og voksne.
- At være nysgerrige på hinandens praksis samt at give feedback.
Du skal være klar til at reflektere, tænke nye/store tanker og komme med gode idéer til udvikling af praksis.
Du skal have lyst til at arbejde med ressourceorienteret pædagogik med fokus på zonen for nærmeste udvikling, det gode forældresamarbejde samt sprogstimulering og sprogudvikling.
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til eller er uddannet i ICDP.
Det er vigtigt for os:
- At du har en positiv tilgang til livet.
- At du har fokus på ressourcer.
- At du kan omsætte teori til praksis.
- At du er reflekteret.
- At du har mod på udvikling.
- At du tør øve dig sammen med os.
- At du har et stabilt fremmøde.
Du vil blive ansat med løn efter overenskomst. I Ishøj Kommune får alle pædagoger et særligt tillæg for at arbejde med høj kvalitet i form af Ishøjs Kvalitets Parametre.
Du er meget velkommen til at kontakte daginstitutionsleder Camilla Outsen på tlf: 29315740 for at høre mere om Femkanten.
Ansøgningsfristen er d. 21.08.25 kl. 12:00.
Samtaler og ansættelse vil finde sted løbende.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex