Ledsager til Handicapkørsel i København
Vil du være med til at gøre en forskel og styrke HB-Cares indsats inden for specialtransport?
Vi søger en ledsager/chaufførmedhjælper til vores afdeling i København. Din rute vil primært være i områderne omkring Nørrebro og Brønshøj.
Hos HB-Care bliver du en del af et team bestående af engagerede og dedikerede medarbejdere, som hver dag arbejder for at sikre tryg og professionel transport af borgere med særlige behov.
Som ledsager/chaufførmedhjælper møder du chaufføren på opsamlingsadressen – det kan være borgerens bopæl, en institution eller et nærmere aftalt sted. Du deltager i en fastlagt tur, hvor der er behov for ekstra støtte og opmærksomhed omkring borgerne.
Arbejdstiden er 20 timer fordelt på hverdage og er delt i to fremmøder på dagen, morgen og eftermiddag.
Om stillingen:
- Morgentur: Du aftaler afhentning med chauffør i Brønshøj, ledsager borgeren til Fensmarkskolen og har derfra fri.
- Eftermiddagstur: Du møder igen på Fensmarkskolen, hvor borgeren afhentes og ledsager til hjemmet i Brønshøj.
En ledsager skal:
- Kunne beherske dansk i skrift og tale
- Være imødekommende og empatisk
- Være mødestabil og pligtopfyldende
- Have en naturlig omsorg og evne til at skabe tryghed
- Skal kunne håndtere børn/voksne med specielle udfordringer i hverdagen, det kan være både mentalt og psykisk
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, da der kan være mange tilgange til stillingen. Vi sørger for at klæde dig godt på med grundig oplæring og relevante kurser.
Der er mulighed for pendlerkort, og tiltrædelse er hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex