Assisterende leder til botilbud Kjærsholm
Er du grundlæggende passioneret omkring faglig indsats for beboere med nedsat psykisk funktionsevne? Vil du være med til ledelsesmæssigt at understøtte en faglig retning med handlekraft og en tilgang der inspirerer? Kan du samarbejde på tværs af faggrupper? Hvis dette beskriver dig, er du måske vores nye assisterende leder.
Kort om stillingen
På botilbud Kjærsholm som har op til 23 beboere, primært jf. SEL §107, har vi et stort ønske om at videreudvikle vores fagligheder og tilgange, gennem processer hvor vi arbejder målrettet og systematisk. Dette kræver koordineret fokus og vedblivende kvalitetssikring af indsatsen.
Derfor søger vi til vores ledelsesrum en assisterende leder, som sammen med afdelingslederen skal skabe og levere den rette ramme, støtte og indsats for medarbejdere og beboere på Kjærsholm.
Som assisterende leder vil den primære opgave sammen med afdelingsleder, blive at understøtte de tværfaglige retninger i afdelingen, kombineret med mange øvrige forefaldende ledelsesopgaver. Opgaverne kan være med udgangspunkt i: Faglig ledelse, økonomisk forvaltning, vagtplanlægning, visitationer, samarbejdsmøder og tværgående initiativer. Stillingen giver mandat til at lede i afdelingsleders fravær. Det er vigtigt at du har et højt drive og flair for administration og ledelse. Det forventes at du på sigt, selvstændigt kan påtage dig opgaver i stillingen.
Du vil referere til afdelingslederen på botilbud Kjærsholm.
Din rolle
Som assisterende leder forventer vi at du er opdateret på faglig viden og retninger i forhold til vores målgruppe. Du skal være velfunderet i den sundhedsfaglige tilgang, i den recovery-orienterede rehabiliteringspraksis, VUM 2.0, LA2 og have kendskab til lovgivningen omkring SEL §107. Det forventes, at du kan bringe din faglige viden i spil og aktivt understøtte medarbejdere i brugen af de faglige tilgange.
Vi lægger vægt på, at du
- Kan understøtte det faglige ledelsesansvar
- Kan understøtte både det sundhedsfaglige og socialfaglige område.
- Har stærke kompetencer til at medlede tværfagligt samarbejde
- Kan træffe selvstændige beslutninger inden for de aftalte rammer
- Trives med at have en stor berøringsflade og med administrative opgaver
- Kan omsætte afdelingens teoretiske ramme til praktiske og bæredygtige tiltag
- Kan formidle en tydelig retning og de forventninger, der er til opgaveløsningen
- Kan indgå i bagvagtfunktion som involverer at være telefonisk til rådighed i nogle aftener, weekender og helligdage, ad hoc fordelt mellem afdelingsleder og assisterende leder
Dine kompetencer
Vi lægger særligt vægt på, at du kan være med til at samle medarbejderne fagligt og udviklingsmæssigt, herunder være medskaber på følgeskab og motivation for faglig udvikling. Det er vigtigt at du har gode samarbejdsevner, at du kan arbejde struktureret og har et godt overblik.
Du har en socialfaglig eller sundhedsfaglig uddannelsesbaggrund, evt. suppleret med ledelsesuddannelse eller erfaring som leder. Vi vil også vægte lederaspiranter der ønsker at indtræde i ledelsesfaget for første gang. Du har bred erfaring fra både den sundhedsfaglige og socialfaglige praksisverden.
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor
- Trivsel for beboere og medarbejdere vægtes højt og vi ser det som et fælles ansvar
- Der er plads til nytænkning og faglig udvikling
- Vi arbejder tværfagligt komplementerende og vægter hinandens kompetencer
- Glæde og godt humør er noget der er gennemgående i vores hverdag
Du skal søge denne stilling, hvis du vil være en del af et ledelsesteam med en afdelingsleder, der vægter at opgaver skal afsluttes, og vægter det forpligtigende arbejdsfællesskab.
I teamsamarbejdet vil fokus være på at lykkes som en helhed, i samspil med andre.
Du skal også søge stillingen, hvis du ønsker et arbejdsliv i tæt samarbejde med fagligt dygtige, omsorgsfulde og engagerede medarbejdere, der hver dag søger at gøre en forskel.
Vi sørger for den bedste start for dig med en grundig introduktion og rig mulighed for sparring.
Botilbud Kjærsholm, Arbejdsmarked og Social
Botilbud Kjærsholm er et døgntilbud i socialpsykiatrien som er organiseret under Arbejdsmarked og Social i Skanderborg kommune. Botilbuddet består af 4 beboelsesområder og rummer foruden ”traditionelle” §107 pladser, også aflastningspladser, samt en akutplads. Målgruppen er voksne beboere der har botilbuddet som en midlertidig løsning.
Din primære arbejdsplads bliver på Fregerslevvej 20, 8362 Hørning, kørsel til andre matrikler vil forekomme.
Vi er ca. 20 ansatte, og er tværfaglig sammensat af socialfaglige og sundhedsfaglige medarbejdere, eksempelvis socialpædagoger, SOSU-assistenter, sygeplejerske, ergoterapeuter.
Vi har der foruden vores eget vikarkorps.
Skanderborg Kommune
Vi arbejder ud fra en vision om, at ”Mennesker møder mennesker – i Danmarks smukkeste kommune”, og vi forventer at medarbejdere og borgere møder hinanden som ressourcer. Det vi gør, skal have virkning for den enkelte borger. Vi ser fællesskaber muligheder for udvikling, når vi arbejder imod at finde fælles løsninger, hvor alle kan bidrage. Vi ønsker, at der er plads til alle, og forpligter os selv og hinanden på at gøre det bedste, vi kan.
Du kan finde flere oplysninger om Skanderborg Kommune på www.skanderborg.dk og et link til kommunens ledelsesgrundlag her.
Løn og arbejdstid
Stillingen ønskes besat den 1. oktober 2025 eller snarest derefter.
Stillingen er fast og på 37 timer.
Løn efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
17. august 2025 kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 20. august 2025
Yderligere oplysninger
Flere oplysninger ved henvendelse til afdelingsleder Bo Løve på mail Bo.Love@skanderborg.dk eller telefon 87 94 79 44.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex