Vi søger en social- og sundhedshjælper i fast dagvagt
Har du lyst til at blive en uundværlig del af Distrikt Mølledalen?
Vi søger en engageret og fagligt dygtig social- og sundhedshjælper til en stilling i fortrinsvis dagvagt - med opstart den 1. september 2025 eller hurtigst muligt.
Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at arbejde i en alsidig hverdag, der både byder på selvstændighed og samarbejde, udvikling og tryghed. Hos os kan du bringe din faglighed i spil på tværs af opgaver, kollegaer og borgeres behov – og netop dét gør jobbet både spændende og meningsfuldt.
Om hjemmeplejen Distrikt Mølledalen
Distrikt Mølledalen er et område under Viborg Kommune, hvor vi vægter kvalitet, udvikling og nærvær højt. Vi arbejder rehabiliterende og tværfagligt med blik for det enkelte menneskes ønsker og ressourcer. Vi vil gerne styrke vores team med endnu en social- og sundhedshjælper, der vil bidrage til både det faglige og sociale fællesskab.
Vi er et team bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og terapeuter, der alle arbejder for at give borgerne den bedst mulige støtte i eget hjem. Vi tror på, at vi sammen – med hver vores kompetencer og perspektiver – gør en positiv forskel for mennesker i vores lokalområde.
Om stillingen
Vi søger dig, der vil arbejde fortrinsvis dagvagt, gerne 37 timer. Vi ønsker, at alle ansatte oplever en hverdag med variation i opgaver, tryghed i rammerne og mulighed for både at udvikle sig personligt og fagligt.
Dine primære opgaver vil omfatte
- helhedspleje og støtte til borgerne
- samarbejde med kolleger på tværs af faggrupper og funktioner
- rehabiliterende indsats, hvor du motiverer og understøtter borgerne i at udvikle og vedligeholde hverdagsfærdigheder
- medvirken til at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor alles perspektiver er vigtige
- deltagelse i teammøder og tværfaglige møder
- brug af digitale værktøjer såsom Nexus, Digirehab, skærmopkald og Loop til vagtplanlægning
- samarbejde med kolleger om løsningen af praktiske og plejefaglige opgaver samt oplæring og vejledning af nye medarbejdere og elever
Hvad tilbyder vi?
Du vil opleve
- en alsidig og afvekslende arbejdsdag
- et stærkt kollegialt fællesskab med engagerede og hjælpsomme kollegaer, hvor vi vægter det gode samarbejde og arbejdsmiljø
- plads til faglig udvikling og medbestemmelse: Dine idéer og faglige input bliver værdsat
- inddragelse i tværfaglige samarbejder, hvor alle kompetencer bringes i spil
- mulighed for at arbejde med digitale løsninger, der understøtter kvaliteten i plejen og effektiviserer arbejdsgange
- en grundig og struktureret introduktion til stillingen og opgaverne, så du føler dig godt klædt på fra starten
- opbakning til din fortsatte udvikling gennem kurser, kompetenceudvikling og faglige netværk
- arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på, at vi alle ser hinanden i øjnene og anerkender dagens indsats, før vi går hjem
- uddelegering af opgaver med ansvar og tillid
Vi forventer af dig
For at trives og lykkes i stillingen, forventer vi, at du
- er uddannet social- og sundhedshjælper og har lyst til at arbejde i hjemmeplejen
- har et godt overblik og kan prioritere dine opgaver i en travl hverdag
- bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø og den positive stemning i teamet
- kan arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med kollegaer, borgere og pårørende
- er loyal og arbejder inden for Viborg Kommunes værdier og retningslinjer
- kender dine egne kompetencer – og ved, hvornår du skal bede om hjælp eller sige til og fra
- har lyst til at arbejde rehabiliterende og tværfagligt med respekt for borgernes individuelle behov
- ser det som en styrke at indgå i et team, hvor der er plads til forskelligheder og åbenhed
Om arbejdsmiljø og kultur
Vi arbejder målrettet for et trygt og udviklende arbejdsmiljø, hvor der er plads til at lære af hinanden, udveksle erfaringer og bakke hinanden op. Vi fejrer succeser sammen og hjælper hinanden, når der er udfordringer. Hos os får du både ansvar og indflydelse, og vi tror på, at det er med til at udvikle både dig, teamet og kvaliteten i vores arbejde.
Vi har fokus på at uddelegere opgaver under ansvar, så du får mulighed for at bruge din faglighed og udvikle dig – samtidig med, at du altid har opbakning fra kollegaer og ledelse.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Ved ansættelse i Viborg Kommune skal der indhentes referencer og straffeattest.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte distriktsleder Lisa Klan på telefon 21 64 33 54.
Samtaler og ansøgningsproces
Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning snarest muligt, hvis du har lyst til at blive vores nye kollega. Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen i Distrikt Mølledalen!
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex