Sundhedsfaglig medarbejder med koordinatorfunktion til Voksenhandicap
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og gøre en forskel for borgerne i Voksenhandicap i Silkeborg Kommune? Så læs mere her!
Vi opnormerer med en nyoprettet stilling med koordinatorfunktion i Område 1.
Du vil få din primære tilknytning i Klosterhaven, men vil skulle løse koordinatoropgaver for hele Område 1, som består af aktivitetstilbuddene Kernen og Sindingsgade samt botilbuddene Bakkehuset, Multihuset og Klosterhaven. Vi bor i Kjellerup.
Hvem er du?
- Du har en sundhedsfaglig baggrund (sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent)
- Du har passion og erfaring med at skabe struktur og kvalitet i arbejdet med mennesker, der har fysiske og psykiske udviklingshandicaps, senhjerneskade samt psykiatriske diagnoser
- Du er dygtig til formidling, sparring og brænder for høj faglighed
- Du ønsker at være med til at sikre stabil og høj faglig kvalitet på botilbuddene og aktivitetstilbuddene
- Du har socialfaglig viden og erfaring med (re)habilitering, KRAP, empowerment og motivationsarbejde
- Du er god til at navigere i en hverdag med forandringer og kan reflektere over egen praksis og også skabe refleksion hos andre
- Du kan bevare ro og overblik i et arbejdsfelt, der er omskifteligt
- Du har kørekort B
Hvad består jobbet af?
Vi tilbyder en fuldtidsstilling på 37 timer med start 1. oktober 2025, evt. før hvis muligt. Arbejdstiden er primært på hverdage i dagtimerne, men aften- og weekendarbejde vil forekomme ifm. weekendvagter hver 3. weekend.
På nuværende tidspunkt er stillingen bygget op om 16 timer til koordinatorfunktionen og 21 timer til den borgernære drift (Klosterhaven).
Da vi har en del sundhedsfaglige koordinationsopgaver, søger vi i første omgang dig, der har en sundhedsfaglig baggrund, men du vil også komme til at løfte andre socialfaglige opgaver.
Du vil som koordinator understøtte den faglige ledelse af engagerede medarbejdere og bl.a. facilitere møder, igangsætte og følge op på indsatser og koordinere nye tiltag.
Du vil også blive en del af driften på Klosterhaven, som er et døgntilbud.
Borgerne på Klosterhaven er voksne i alderen 18-73 år med fysiske og psykiske udviklingshandicaps og et lavt kognitivt funktionsniveau. Her bor 12 borgere, som alle har brug for en pædagogisk og omsorgsplejende indsats af god kvalitet.
Vi tilbyder dig:
- En organisation med fokus på et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø
- En spændende arbejdsplads med stort fokus på faglig udvikling og trivsel og hvor du får mulighed for at være med til at præge fremtidens tilbud til en mangfoldig målgruppe
- Et arbejde med borgernes sundhed og trivsel i centrum
- En tværfaglig personalegruppe
- Tæt samarbejde med vores socialfaglige koordinator i området og sparring med de resterende koordinatorer i Voksenhandicap
- Mulighed for kompetenceudvikling.
Læs mere om fordelene ved at være ansat i Socialafdelingen her eller mød en kollega i Silkeborg Kommune her.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte områdeleder Lene Skovgaard Bach på tlf. 40 49 35 82 (ferie i uge 28, 29 og 30) eller tilbudsleder på Klosterhaven Bettina Wilde Haugaard, tlf. 23 25 12 09 (ferie i uge 30, 31 og 32).
Ansøgningsfristen er søndag 17. august 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag 22. august 2025.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex