Kirkesanger til Vester Vedsted, Hviding og Mandø Kirker
En stilling som kirkesanger ved Vester Vedsted, Hviding og Mandø Kirker, Ribe Domprovsti, Ribe Stift er ledig til besættelse pr. 1. september 2025 eller snarest derefter.
Den ny kirkesanger er én af i alt tre kirkesangere.
Stillingen er på 3 timer ugentligt i gennemsnit.
Kirkesangerens opgaver er, at
- ledsage fællessangen ved gudstjenester, særgudstjenester og kirkelige handlinger (vielser, begravelser/bisættelser og dåb) på søn- og helligdage og på hverdage
- læse ind- og udgangsbøn
Vi har følgende forventninger til dig:
- Dygtig sanger, der selvstændigt kan lære nye salmer og sange
- Venlig, imødekommende og samarbejdsorienteret i forhold til menigheden, kollegaer og menighedsråd
- Et vist kendskab til Folkekirken
Vi tilbyder:
- Gode kollegaer, der selvstændigt samarbejder om tilrettelæggelse af arbejdet
- Et menighedsråd, der ønsker at prioritere kirkens musikalske aktiviteter
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker (OK24)
Årslønnen aftales inden for intervallet 323.233,66 kr. og 460.707,84 kr. (Nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26,770 kr. (Nutidskroner).
OK tillæg på 1.048 kr. pr. år (Nutidskroner).
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Menighedsrådets forslag til lønniveau er 323.233,66 kr. ved ansættelse på 37 timer (Nutidskroner).
Aftalen om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sognepræst Peter Martin Møberg, tlf. 30584276 eller mail: pemn@km.dk.
Ansøgningen sendes på mail til 8892fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 7. august 2025.
Ansættelsessamtaler og prøvesang finder sted den 12. august 2025 fra kl. 15-18 i Vester Vedsted Kirke, Sdr. Kirkevej 22, 6760 Ribe.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex