Sygeplejerske søges til affektiv afsnit - med interesse for klinisk vejledning og dokumentationsudvikling
Så er det måske dig, vi søger!
Jobbeskrivelse:
Som sygeplejerske på affektiv afsnit 03 vil du indgå i et tværfagligt team, hvor de daglige opgaver kan variere fra støttende samtaler, patient- og pårørendeinddragelse og involvering i udarbejdelse af plejeplaner og behandlingsplaner, kontakt til samarbejdspartnere samt helhedsorienteret sygepleje med fokus på den psykiatriske og somatiske behandling.
Du skal forvente et til tider højt arbejdstempo med akutte situationer samt høje følelsesmæssige krav, hvor det er vigtigt, at du sammen med dine kollegaer bevarer overblikket og kan prioriterer dine opgaver.
Stillingen er i blandede vagter i dag/aften eller dag/nat og med weekendarbejde i 12 timers vagter hver 4. weekend. Stillingen er på 37 timer (eller efter aftale) og ønskes besat snarest muligt eller efter aftale.
Vi søger dig, som:
- Er uddannet sygeplejerske og har erfaring med eller interesse for psykiatri
- Har uddannelse som klinisk vejleder eller et ønske herom og vil være med til at uddanne og inspirere fremtidens sygeplejersker
- Har interesse for at styrke og udvikle den sygeplejefaglige dokumentation - både i praksis og som en del af kvalitetsudvikling
- Er fagligt nysgerrig, ansvarsbevidst og har lyst til at arbejde i et afsnit, hvor din faglighed gør en forskel
- Bidrager til det gode arbejdsmiljø, er respekt fuld og god til at skade tillid
- Kan agere i akutte situationer og bevare overblikket i tilspidsede situationer
- Har gode samarbejdsevner, og kan indgå i et tæt mono- og tværfagligt samarbejde
- Inddrager patienten og pårørende i alle aspekter af udredning og behandling
Vi tilbyder:
- En spændende og udviklende hverdag i et dynamisk arbejdsmiljø
- Mulighed for at varetage rollen som klinisk vejleder med relevant efteruddannelse
- Deltagelse i udviklingsarbejde omkring dokumentationspraksis og implementering af forbedringstiltag
- Mulighed for specialuddannelse i psykiatri
- Tæt samarbejde med engagerede kollegaer og ledelse, hvor arbejdsmiljø og faglighed vægtes højt
- Løbende undervisning, kurser, fast supervision samt faglig sparring.
- 1 års kompetenceudviklingsprogram med fokus på det psykiatriske speciale, hvis du ikke har psykiatrierfaring
- Introperiode den 1. måned - To måneder hvis du er nyuddannet
- En mentor som følger dig tæt det første år af ansættelsen
Om afsnit 03:
Affektivt afsnit 03 er del af Psykiatrisk afdeling Vejles døgnbehandling. Vi behandler primært patienter med affektive lidelser, men modtager også andre diagnosegrupper. Afsnittet yder pleje og behandling til voksne i alderen 18 år til 69 år. Vi har plads til 15 patienter både i åbent og lukket regi.
Vi har stort fokus på arbejdsmiljøet ved nærledelse, sammenhold og samhørighed. Afsnittet vægter høj faglighed, kompetent pleje og behandling. Afsnittet består af en et fast behandlerteam, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, fysioterapeuter, socialrågiver, ergoterpeut, peermedarbejder og vagtplanlægger.
Psykiatrisk afdeling Vejle rummer bl.a. arealer for fysisk aktivitet, sansestimulering og integration af natur.
Værdier i vores arbejdsmiljø:
Vi bygger på 4 grundlæggende arbejdsmiljøværdier/leveregler i en god sikkerhedskultur hvor alle bidrager og tager ansvar for arbejdsmiljøet.
1. Jeg vil ikke have at nogen kommer til skade – Vi skaber et trygt og sikkert miljø, hvor både patienter og personale trives.
2. Jeg er ”direktør” for mine nærmeste 3 meter – Vi tager ejerskab for hinanden og vores omgivelser.
3. Hvad jeg går forbi accepterer jeg – Vi siger fra og hjælper hinanden med at handle, når det er nødvendigt.
4. Et godt arbejdsmiljø skabes i fællesskab – Vi løfter i flok og sikrer hinandens trivsel.
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest.
Psykiatrisk afdeling Vejle er en røgfri arbejdsplads.
Lyder ovenstående som noget for dig, så send en ansøgning.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Vil du vide mere?
Kontakt oversygeplejerske Anne-Mie Patrzalek
Tlf.nr.: 29126489
E-mail: anne.mie.patrzalek@rsyd.dk
Ansøgningsfrist: 06.08.25
Samtaler afholdes: Uge 33
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex