Vil du være med til at sikre høj kvalitet i pleje og omsorg for vores borgere på Plejecenter Solgaven? Brænder du for borgernær sygepleje, kompetenceudvikling og tværfagligt samarbejde? Så har vi en spændende mulighed til dig!

Vi søger en engageret og fagligt stærk sygeplejerske til Plejecenter Solgaven, hvor du bliver en central aktør i kvalitetsudviklingen af beboernes pleje, i understøttelsen af og deltagelse i den borgernære opgaveløsning i komplekse forløb og i udviklingen af de sygeplejefaglige indsatser.

Der er tale om en nyoprettet stilling på fuld tid. Der vil primært være tale om arbejde i dagtiden, men tjeneste i aftentiden kan forekomme. Du forventes at arbejde hver 4. weekend.

Om jobbet

Som sygeplejerske på et plejecenter spiller du en vigtig rolle i at sikre høj kvalitet i pleje, omsorg og sygepleje for vores beboere. Mange af vores borgere lever med multisygdom, herunder kognitive funktionsnedsættelser som demens, samt komplekse sundheds- og sociale problemstillinger.

Din funktion vil spænde over både kliniske sygeplejeopgaver og kompetenceudvikling af personalet samt et tæt samarbejde i tværfaglige teams. Derudover vil du have en vigtig rolle i systematisk og kontinuerligt arbejde med kvalitetsforbedringer og du er en vigtig medspiller i samarbejdet med beboernes familie og venner.

Dine arbejdsopgaver inkluderer

Kliniske sygeplejeopgaver

  • Udarbejdelse og implementering af individuelle plejeplaner i samarbejde med tværfaglige teams
  • Udførelse og vurdering af kliniske sygeplejehandlinger såsom medicinadministration, sårbehandling og monitorering af vitale funktioner
  • Supervision og understøttelse af kolleger i kliniske opgaver for at sikre overholdelse af faglige standarder
  • Håndtering af akutte sygeplejesituationer og ændringer i borgerens helbredstilstand
  • Helhedspleje med særlig opmærksomhed på borgere med komplekse eller akutte problemstillinger.

Kompetenceudvikling

  • Undervisning, vejledning og borgernært følgeskab af plejecenterpersonalet
  • Deltagelse i udvikling og implementering af interne uddannelsesprogrammer
  • Formidling og implementering af ny faglig viden og forskning i praksis
  • Systematisk overdragelse af sygeplejeopgaver og sikring af korrekt oplæring af kolleger.

Mono- og tværfagligt samarbejde

  • Tæt samarbejde med læger, terapeuter, social- og sundhedshjælpere og -assistenter samt øvrige faggrupper
  • Faglig sparring og koordinering af plejeplaner i tværfaglige teammøder
  • Aktiv deltagelse i netværksmøder for plejecenter-sygeplejersker
  • Understøttelse af konstruktive faglige dialoger på plejecentret.

Borgernær tilgang og kvalitetsforbedringer

  • Individuel tilpasning af pleje ud fra borgerens behov og ønsker
  • Aktiv deltagelse i udvikling og implementering af kvalitetsforbedrende tiltag
  • Overvågning af borgernes trivsel og helbred samt bidrag til beslutninger, der øger livskvaliteten
  • Systematisk triagering, deltagelse i indflytningssamtaler og borgerkonferencer
  • Rollemodel i faglighed, kommunikation og adfærd.

Samarbejde med familie og venner

  • Skabelse af tillidsfulde relationer til beboernes familie og venner
  • Rådgivning og vejledning af pårørende om pleje og beslutninger vedrørende borgerens trivsel
  • Sikring af en åben og tryg kommunikation mellem plejecentret og borgerens pårørende
  • Bidrag til et imødekommende og trygt miljø for både borgere og deres netværk.

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet sygeplejerske med erfaring inden for ældrepleje eller lignende felt
  • Arbejder selvstændigt, men trives i et tværfagligt samarbejde
  • Har stærke kommunikative evner og en anerkendende tilgang til borgere, pårørende og kolleger
  • Brænder for kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling af medarbejdere
  • Er omstillingsparat og kan håndtere komplekse og akutte sygeplejesituationer.

Vi tilbyder

  • En spændende og udviklende stilling i et fagligt stærkt miljø
  • Mulighed for at arbejde med borgernær sygepleje og tværfagligt samarbejde
  • Løbende kompetenceudvikling og faglig sparring
  • En arbejdsplads, hvor vi værdsætter et godt arbejdsmiljø og et stærkt kollegialt fællesskab.

Om Plejecenter Bernadottegården

Plejecenter Bernadottegården er et alment plejecenter med 48 beboer og har 5 leve bo enheder, fordelt i 2 teams med faglige teamleder.

Hver bo enhed er sammensat med kostfaglige og SOSU-medarbejdere. Derudover er der tilknyttet fysioterapeut og diætist.

Vi har desuden tilknyttet centerlæge.

Vi er et anerkendt uddannelsessted med oplæringsvejleder.

Vores vision er et attraktivt plejecenter, hvor vores beboer trives igennem den gode hverdag, hvor de er aktive medbestemmende i eget liv.

Bernadottegården blev opført i 1977 med en helt særlig baggrund. Plejecenteret blev bygget som et hjem for overlevende fra koncentrationslejrene og deres efterkommere – mennesker, der har oplevet ufattelige prøvelser og livets mørkeste sider. Stedet er opkaldt efter Grev Folke Bernadotte, der med sin indsats under 2. verdenskrig, kendt som “De Hvide Busser”, reddede tusindvis af fanger fra koncentrationslejrene.

Denne historiske arv er ikke blot en del af vores fortid, men en levende del af vores hverdag. Vores beboere har en unik livshistorie, og vi arbejder for at sikre, at deres behov, ønsker og værdighed altid er i centrum. Det er i denne ånd af respekt, omsorg og forståelse, at vi driver Bernadottegården i dag.


Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte plejecenterleder Annette Braüner på telefon 97 11 46 67

Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2025

Der er ansøgningsfrist til stillingen den 18. august 2025 kl. 8.00
Vi forventer at holde samtaler den 21. august 2025

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex