Jordemoder søges til Region Kujataa 25-396
Stillingen er et tæt samarbejde med jordemoderen i Qaqortoq.
Du vil have hovedansvaret for de gravide i Narsaq og i Nanortalik. Hvor der vil være Regionsbesøg til de øvrige byer i regionen.
Stillingen er primært mandag-fredag kl. 08.00-16.00 og er uden vagter. Man kan forvente akut arbejde i ved behov.
Efter 3 måneder vil stillingen blive tilpasset, og evt. nye arbejdsopgaver vil blive tillagt, f.eks andre sygeplejefaglige opgaver og evt. hjemmevagt, hvor ens arbejdstimer kan blive tilpasset og her vil stillings- og funktionsbeskrivelsen blive opdateret.
Vi tilbyder:
- Jordemoderomsorg for regionens omkring 100 gravide.
- Arbejde i hele jordemoderens fagområde fra tidlig graviditet til barselsophold og efterfødselskonsultationer.
- Afhængigt af kompetencer og interesser, er der rig mulighed for og en forventning om, at der bydes ind på opgaver som eksempelvis scanning, præventionsrådgivning, MANU fødsels- og forældreforberedelse. Relevant oplæring vil finde sted.
- Høj grad af selvstændighed indenfor eget fagområde.
- Tæt tværfagligt samarbejde med kolleger på sundhedscentret og regionssygehuset.
- Månedlige møder i kommunens Tidlig Indsats team.
- Månedlige teams møder med de andre jordemødre på kystsygehusene i Grønland.
Vi søger en selvstændig jordemoder, der har:
- Bred klinisk erfaring fra jordemoderkonsultation, fødsler og meget gerne barselspleje
- Gerne erfaring med sårbare gravide og familier
- Erfaring og sikkerhed indenfor akut obstetrik samt neonatal genoplivning
- Mod på at finde løsninger og som kan være fleksibel i forhold til løsning af opgaven
- Mod på sejl – og helikopterture i forbindelse med eventuelle overflytninger af gravide og fødende
Om os:
Vi kommer til at være et team bestående af 3 jordemødre i regionen, der primært varetager svangre omsorgen i hele regionen. Du skal regne med tjenesterejser indenfor regionen for at tilse de gravide i regionens byer.
Vi er bevidste om, at vi er afhængige af hinanden såvel tværfagligt som tværsektorielt og gør, hvad vi kan for at optimere dette samarbejde gennem en tæt, åben og respektfuld dialog.
Regionen består af Regionssygehuset i Qaqortoq, samt sundhedscentrene i Narsaq og Nanortalik med tilhørende bygder. I hele regionen er der over 6.000 indbyggere. Du kan læse mere om byerne på www.kujalleq.gl.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl.
Startdato: 01.09.2025
Ansøgningsfrist: 01.08.2025
Kontakt:
Information om stillingen kan indhentes ved ledende regionssygeplejerske Anniita Lund Lynge på tlf. (+299) 64 22 11 eller på e-mail: anlu@peqqik.gl
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex