🌟 Dyreglad handicaphjælper søges 🌟

Hej! 😊

Jeg søger en sød, glad og fleksibel kvinde, der har lyst til at blive min nye handicaphjælper. Erfaring er ikke nødvendig – det vigtigste er, at du har lyst til at hjælpe og være en del af min hverdag.

💛 Hvem er du?

  • Du er smilende, ansvarsbevidst og hjælpsom.
  • Du tager initiativ og ser, hvor der er brug for en hånd.
  • Du elsker dyr! 🐶🐱 Min familie har mange skønne dyr, som betyder meget for mig.
  • Du er klar på både travle dage og dage, hvor vi hygger og ordner praktiske gøremål.
  • Du er indstillet på, at jobbet indebærer personlig pleje, rengøring og andre huslige opgaver – men vi sørger også for at have det sjovt undervejs! 😉
  • Det er en fordel, hvis du har kørekort.

💛 Hvem er jeg?

Jeg er en positiv og livsglad kvinde på 34 år med muskelsvind, bosat i Frederikssund Kommune. Jeg elsker at være aktiv – hvad enten det er en gåtur i naturen eller tid med vennerne. Jeg vil gerne rejse mere hvis du vil med. Mit hoved fejler ingenting, men mine kræfter rækker ikke altid – dog tager jeg det med et smil! 😊

📌 Det praktiske:

  • Du skal have kørekort og kunne fremvise en straffeattest.
  • Arbejdstiden varierer, og vi planlægger vagtplanen 2 måneder frem.
  • Det er er faste vagter, i hverdagene, aften og weekend. Samtidig med at der er brug for, at du kan være fleksibel ved ferie og sygdom. Teamet er selvsupplerende ved sygdom.
  • Du bliver ansat gennem De Personlige Hjælpere ApS men arbejder i mit private hjem.
  • Du kan læse mere om De Personlige Hjælpere ApS her: www.depersonligehjaelpere.dk

✨ Er du interesseret?

Gå ind på De Personlige Hjælpere ApS hjemmeside: www.depersonligehjaelpere.dk og opret dig i CV-databasen. Husk at skrive annonce nummer "L-D-1" ved oprettelsen.

Jeg glæder mig til at høre fra dig! 😊🌸

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex