Vil du bruge dine matematikkompetencer til at gøre en reel forskel for unge, der har mistet fodfæstet i skolen? Og trives du i et tæt teamsamarbejde med høj faglighed og fælles ansvar? Så er det dig, vi leder efter.

Skolen på Finlandsvej – en del af Skanderborg Ungdomsskole – er et visiteret specialtilbud for elever i 7.-10. klasse med sammensatte sociale, emotionelle og/eller kognitive udfordringer. Vi søger en fagligt stærk og relationskompetent matematiklærer til vores trivselsklasse, hvor struktur, nærvær og samarbejde er fundamentet for både læring og trivsel.

Matematik med mening
I trivselsklassen underviser du elever, der ofte har haft længerevarende skolefravær og lav selvtillid i forhold til skolearbejde – særligt i matematik. Din opgave er at genopbygge motivationen og troen på egne evner gennem differentieret og meningsfuld undervisning. Målet er, at eleverne kan afslutte skoleforløbet med FP9 og/eller FP10 i matematik – og i sidste ende få mod på ungdomsuddannelser som EUD, FGU eller STU.

Undervisningen tilpasses individuelt, og skemaerne kan justeres efter den enkelte elevs behov. Vi lægger vægt på små læringsfællesskaber, genkendelighed og hverdagsnær matematik, der giver mening.

Et stærkt og tæt teamsamarbejde
Du bliver en del af et velfungerende team omkring trivselsklassen, der arbejder tæt sammen om at skabe de bedst mulige rammer for eleverne. Vi planlægger, evaluerer og løser udfordringer i fællesskab – og vi tror på, at faglighed og trivsel går hånd i hånd.

Som lærer i trivselsklassen får du både frihed og støtte – og du står aldrig alene med opgaven.

Vi lægger vægt på, at du
  • Har linjefag i matematik eller solid erfaring med undervisning i udskolingsmatematik.
  • Kan skabe motivation og læring for elever med faglige og personlige udfordringer.
  • Har viden om eller interesse for specialpædagogik – fx inden for Low Arousal, autisme, ADHD og angst.
  • Trives i et tæt teamsamarbejde og er indstillet på at spille dine kolleger gode.
  • Arbejder struktureret og tydeligt – og møder eleverne med tålmodighed og respekt.
  • Har blik for små fremskridt og et anerkendende og ressourceorienteret elevsyn.

Vi tilbyder
  • En fast stilling fra 1. september eller senest 1. oktober 2025.
  • Et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kolleger og en åben samarbejdskultur.
  • En vigtig rolle i en lille, tryg og målrettet elevgruppe, hvor du virkelig gør en forskel.
  • En skole med fleksible rammer, høj faglighed og et stort fokus på relationsarbejde.
  • Tilknytning til Skanderborg Ungdomsskole med mulighed for tværgående samarbejde.

Ansøgning m.m.
I stedet for en klassisk ansøgning, vil vi gerne have en kort besvarelse af følgende tre spørgsmål (max ½ til 1 side i alt):
  1. Hvad motiverer dig ved at søge denne meget specialiserede stilling, og hvordan forestiller du dig, at du kan være med til at styrke og udvikle vores tilbud?
  2. Hvad kan du bidrage med i forhold til vores forventninger til stillingen – som professionsfaglig lærer, som kollega og som menneske?
  3. Kan du give et eksempel på et projekt eller forløb, du har gennemført med ældre elever, og hvordan det bidrog til deres udvikling personligt, fagligt og/eller socialt?

Du er selvfølgelig også meget velkommen til at vedhæfte CV og eventuelle relevante bilag.

Interesseret?
Kontakt
Begge kan kontaktes vedr. stillingen fra mandag den 4. august 2025.

Ansøgningsfrist
Torsdag den 21. august 2025
Samtaler med udvalgte ansøgere: mandag den 25.august 2025

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling efter overenskomst for lærere i ungdomsskolen.

I forbindelse med ansættelse indhenter Skanderborg Kommune børneattest.

Se skolens hjemmeside for mere info om vores specialtilbud: Skolen på Finlandsvej (aula.dk)

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex