Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde. Lige nu søger vi en erfaren og engageret socialrådgiver eller socialformidler til vores dygtige anbringelsesteam i Familieafsnittet.

Vil du være med til at give børn og unge det bedst mulige alternativ, når de ikke længere kan bo sammen med deres forældre? En af vores familieplejekonsulenter er gået på pension og vi søger i stedet en ny børneungerådgiver til teamet.

Vores anbringelsesteam blev etableret i 2020 for at sætte fokus på de anbragte børn og unge. Teamet består af to familieplejekonsulenter og seks børneungerådgivere, der samarbejder tæt om at skabe de bedste anbringelser for børn, unge og deres forældre

Hvem er du?

  • Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler med erfaring fra anbringelsesområdet.
  • Du brænder for at udvikle det sociale arbejde med anbragte børn og unge, med fokus på at inddrage barnets perspektiv.
  • Du har evnen til at navigere i konfliktfyldte situationer og behandle alle parter professionelt.
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret, og du kan bevare overblikket i en travl og uforudsigelig hverdag.
  • Du er tryg i din formidling, både skriftligt og mundtligt.

I Anbringelsesteamet vil du arbejde med:

  • Anbragte børn og unge i alderen 0-23 år med forskellige udfordringer og behov.
  • Iværksættelse af anbringelser med og uden samtykke, herunder udarbejdelse af oplæg til børne- og ungeudvalget.
  • Udarbejdelse og opfølgning på barnets/den unges plan efter barnets lov.
  • Støttende indsatser for hjemmeboende søskende til anbragte børn.
  • Støtte og udarbejdelse af forældrehandleplaner til de anbragte børns forældre.
  • Børnefaglige undersøgelser.

Hvorfor vælge Anbringelsesteamet i Albertslund?

Vi brænder for arbejdet med anbragte børn, unge og deres forældre, og vi lægger stor vægt på tæt opfølgning for at sikre ordentlige vilkår for alle parter. Vi samarbejder nært med vores partnere for at sikre de bedste anbringelser.

Vi prioriterer vores kollegers trivsel og sikrer en overkommelig sagsstamme på ca. 20 sager. Hos os får du:

  • Stor fleksibilitet i forhold til arbejdstider og hjemmearbejde.
  • Fagligt dygtige kollegaer.
  • Adgang til ledelse og faglig sparring.
  • Ekstern supervision og faglig udvikling hver sidste fredag i måneden.

Lyder det som noget for dig. Send din ansøgning. Vi ser frem til at høre fra dig.

Frist for ansøgning

Ansøgningsfristen er 21. juli klokken 08:00 og vi forventer, at afholde samtaler den 22. juli 2025.

Løn og ansættelsesforhold

Vi søger en fast medarbejder i en stilling på 37 timer ugentlig med ansættelse pr. 1. september 2025.

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Der vil blive indhentet straffe- og børneattest.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte faglig leder Maria Sahner på tlf. 21352052, msa@albertslund.dk eller leder af Familieafsnittet Annette Rasmussen på tlf. 2135 8023

Arbejdsstedet er Albertslund rådhus, Nordmarks Alle 1, 2620 Albertslund.

Om Albertslund Kommune

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Og fra 2025 skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.

Egen bil:
Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex