Har du solid erfaring med ministerbetjening, kompleks lovgivning og politiske processer? Trives du med at yde juridisk sparring og faglig support i en hverdag, hvor sagsbehandling er fundamentet for alt, vi gør? Så er det måske dig, vi leder efter.

Om os
I Færdselsstyrelsen arbejder vi for en sikker, effektiv og bæredygtig transportsektor. I Team Transporttilladelser har vi ansvar for at udstede tilladelser til gods-, bus- og varebilskørsel. Vi har en central rolle i at omsætte lovgivning til praksis og sikre, at vores bidrag til minister- og departementsbetjening er velfunderede, præcise og leveret med høj kvalitet.

Hvad tilbyder vi?
Hos os får du en hverdag med politisk puls og faglig tyngde. Du bliver en del af et engageret team, hvor samarbejde, sparring og høj faglighed går hånd i hånd. Vi tilbyder:

  • En central rolle i minister- og departementsbetjening med mulighed for at præge dagsordenen
  • En vigtig funktion i at understøtte og kvalitetssikre sagsbehandling og juridiske vurderinger
  • Varierede og meningsfulde opgaver med stor samfundsmæssig betydning
  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på kvalitet, udvikling og videndeling
  • Fleksible arbejdsvilkår, herunder mulighed for hjemmearbejde og udstyr til hjemmearbejdsplads
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, balance og gode kollegiale relationer
Din rolle
Vi søger en erfaren medarbejder, der:

  • Har indgående erfaring med ministerbetjening og politiske beslutningsprocesser
  • Kan koordinere, udarbejde og kvalitetssikre notater, analyser og ministersvar
  • Har lyst til at være tæt på sagsbehandlingen og bidrage med juridisk sparring og support i konkrete sager
  • Har stærke skriftlige formidlingsevner og kan gøre kompleks lovgivning let forståeligt
  • Trives med at skabe overblik og struktur i en travl hverdag med mange interessenter
  • Har blik for detaljen uden at miste helheden
Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Udarbejde og kvalitetssikre notater, ministersvar og analyser og sikre rettidig levering af bestillinger
  • Yde juridisk sparring og faglig support til kolleger i komplekse sager
  • Bidrage til at sikre en ensartet og høj kvalitet i skriftlige produkter på tværs
  • Være bindeled mellem faglige medarbejdere og ledelse i forbindelse med juridiske og analytiske leverancer
Hvem er du?
Du er en erfaren generalist, der:

  • Har en relevant akademisk baggrund og solid erfaring fra centraladministrationen eller lignende (du kan fx være cand.jur., cand.scient.pol., cand.mag. eller cand.oecon.)
  • Har stærke analytiske og juridiske evner og flair for politisk betjening
  • Er en dygtig formidler – både skriftligt og mundtligt
  • Er struktureret, kvalitetsbevidst og god til at samarbejde på tværs
  • Tager ansvar og trives med at skabe resultater i et dynamisk miljø
Vi tilbyder
Et spændende job i en ambitiøs og politisk organisation, hvor du får mulighed for at præge udviklingen på et område med stor samfundsmæssig betydning. Du bliver en del af et fagligt stærkt team med fokus på samarbejde, sparring og trivsel. Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår, mulighed for hjemmearbejde og gode rammer for faglig udvikling.

Løn og ansættelse
Stillingen er som udgangspunkt en fuldmægtigstilling. Vi ønsker at byde vores nye kollega velkommen den 1. oktober 2025.

Vil du vide mere?
Kontakt teamleder Karen Hasling Riemer på tlf. 41 87 18 41 eller kontorchef Kristina Tuperna Nedergaard på tlf. 41 87 17 79.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via Færdselsstyrelsens ansøgningsportal senest den 3. august 2025. Samtaler forventes afholdt den 11. august 2025 i Ribe.

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset baggrund.



Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex