Klinisk Sygeplejespecialist til Ortopædkirurgisk afdeling, Vejle
Vi opretter 1 stilling som klinisk sygeplejespecialist pr. 1. september 2025. Stillingen tilknyttes operationsafsnittet A750. For stillingen gælder det ønsket om både at ville stå i spidsen for den sygeplejefaglige udvikling, og som vil fastholde tæt patientkontakt som en forudsætning for at udviklingen tager afsæt i ”patienten først”. Endvidere at du kan se dig selv i opgaven som tovholder på den sygeplejefaglige udvikling og understøtte vore ledere og medarbejdere i excellente sygepleje samt andre udviklingstiltag.
Om afdelingen
Ortopædkirurgisk Afdeling består af to overordnede sektorer: Sektor for Alloplastikkirurgi og Sektor for Dagkirurgi. Afdelingen rummer fire afsnit: Ambulatorium, Sengeafsnit, Operationsafsnit samt Dagafsnit.
- Antal senge på sengeafsnit A250: 24
- Antal indlæggelser i 2024: 2.254
- Antal ambulante besøg i 2024: 24.896
- Antal operationer i 2024: 4.393
- Skadestuebesøg i 2024: 15.472
- Ansatte: Ca. 190
I Ortopædkirurgisk Afdeling stræber vi altid efter at blive endnu bedre. Det gælder både fagligt og i relation til vores interkollegiale samtaler og samarbejde. I Ortopædkirurgisk Afdeling tager afsæt i Sygehus Lillebælts værdier om at sætte patienten først med fokus på Sygehus Lillebælts fem patientløfter.
Vi vægter værdierne ordentlighed og tillid, hvor delegation af ansvar og kompetencer, medinddragelse og højt informationsniveau er vigtige elementer. Værdien om at sætte patienten først tydeliggør, at vores opgave er at sikre, at vore medarbejdere til enhver tid er faglig dygtige, dedikerede og yderst engagerede.
Stillingen er som udgangspunkt fuldtidsstilling på 37 timer med aftalte relevante timer i det kliniske arbejdsfelt. Du vil referere til afdelingsledelsen med oversygeplejersken på operationsafsnittet som nærmeste leder. Du vil sammen med den kliniske sygeplejespecialist for Dagafsnittet og Skadestuen arbejde tæt sammen om opgaveløsningen samlet set.
Du vil i tæt samarbejde med afdelingsledelsen og funktionslederne blive ansvarlig for:
- Udvikling af klinisk evidensbaseret sygeplejepraksis bl.a. med afsæt i excellent sygepleje
- Identificere, analysere og understøtte implementering af udviklingsområder i Ortopædkirurgisk Afdeling
- Understøtte udvikling af plejepersonalets kliniske kompetencer inden for sygepleje, herunder klinisk lederskab
- Understøtte afdelingens visioner, strategier og udviklingsplaner.
- Medvirke til at sikre excellent Onboarding af nyt personale
- Du er uddannet sygeplejerske og har suppleret med en relevant kandidat- eller masteruddannelse
- Det vil være en stor fordel, at du har klinisk erfaring fra det ortopædkirurgiske område, så du har et solidt fundament for at kunne være rollemodel og stå i spidsen for udviklingstiltag og for vidensdeling, sparring og undervisning i klinisk praksis.
- Du brænder for sygeplejefaglig udvikling i relation til patienten og pårørende, og evner at identificere udviklingsområder, samt inddrage og engagere medarbejdere i at arbejde innovativt med disse med afsæt i evidensbaseret viden.
- Det er helt essentielt, at du har gode relationelle og kommunikative færdigheder med åben og anerkendende tilgang, da du kommer til at samarbejde med medarbejdere og ledere på tværs af alle faggrupper, og skal kunne motivere og inddrage dem i udviklingstiltag.
- Du vil få stor frihed til selv at planlægge og strukturere dine opgaver og skal derfor kunne arbejde selvstændigt og selvledende – både i forhold til arbejdstilrettelæggelse og opgaveløsning, og det er vigtigt at du kan se dig selv i en stilling delt mellem kliniske opgaver og udviklingsopgaver.
Har vi vakt din nysgerrighed og har du spørgsmål, så kontakt gerne chefsygeplejerske Erna Kristine Bjerggaard på telefon 24960329.
Du kan læse mere om
Funktionsbeskrivelse for klinisk sygeplejespecialist
Ansøgning og ansættelsesvilkår
Vi glæder os til at modtage din ansøgning
Ansættelse pr. 1. september 2025 eller efter aftale.
Send din ansøgning senest 1. august 2025. Vi afholder samtaler 13/8 2025.
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex