Miljømedarbejder til landbrugsområdet
I Hjørring Kommune søger vi en engageret miljøsagsbehandler, der brænder for grøn omstilling. Du har lyst til at arbejde med miljøtilsyn og miljøgodkendelser inden for husdyrbrug og bidrage til at sikre en balanceret udvikling mellem produktion og naturhensyn.
Du bliver en vigtig del af arbejdet med at omsætte de store dagsordener – som grøn trepart og klimamål – til konkrete løsninger i samarbejde med kommunens landmænd.
Dine primære opgaver er miljøtilsyn og udarbejdelse af miljøgodkendelser, hvor omdrejningspunktet bliver at binde trådene mellem de store dagsordner og det daglige arbejde med kommunens landmænd. Det skal du gøre i samarbejde med dine kollegaer på tværs af organisationen, hvor vi i samarbejde finder nye veje til at se på landbrug, natur og klima som en helhed.
Der vil være stor fokus på at understøtte bl.a. virkeliggørelsen af ambitionerne fra den grønne trepart gennem den daglige sagsbehandling
Dine opgaver
- Miljøtilsyn og udarbejdelse af miljøgodkendelser
- Dialog og samarbejde med landmænd og kollegaer på tværs af fagområder
- Bidrage til at udvikle nye veje for samspillet mellem landbrug, natur og klima
- Understøtte implementeringen af grøn trepart i praksis
- Har en relevant uddannelse som f.eks. agronom, cant.scient. I Agrobiologi, cant.scient. I Animal Science, jordbrugsteknolog, miljøingeniør eller anden relevant faglighed
- Er god til at sikre fremdrift i sagsbehandlingen, og ikke er bange for at træffe beslutninger - også når sagerne bliver komplekse
- Har gode samarbejdsevner men også trives med at arbejde selvstændigt og tager initiativ
- Har et godt humør og vil bidrage aktivt til at skabe et godt, tværfagligt og socialt arbejdsmiljø
Du bliver en del af Team Miljø, som er et rigtig godt hold på 18 medarbejdere. Du får et udfordrende og afvekslende job, hvor du i høj grad har indflydelse på at tilrettelægge din egen arbejdsdag.
Vi har fokus på at spille hinanden gode i teamet og skabe høj kvalitet og faglighed i opgaveløsningen. Åbenhed, samarbejde, tillid og en uformel tone vægter vi højt i vores hverdag. Vi ser os selv som myndighed men i høj grad også som vejleder og samarbejdspartner for kommunens landbrug.
Udgangspunktet for al sagsbehandling i Team Miljø er den gode dialog, hvor vi altid har fokus på at finde de bedste løsninger i den enkelte situation.
Stillingen er en fuldtidsstilling i Teknik og Miljø med arbejdsplads på Rådhuset i Hjørring. Når opgaverne tillader det, er det muligt at arbejde hjemme fra.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Christina Pilgaard-Jepsen på tlf. 72 33 67 98 eller crj@hjoerring.dk.
Ansøgningsfrist den 17. august 2025.
Samtaler i uge 34.
Ansættelse den 1. oktober eller hurtigst muligt.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex