Konsultationssygeplejerske med diabeteserfaring søges pr. 1/10-25 til almen praksis
Er du vores nye kollega?
En af vores dygtige diabetessygeplejersker har valgt at søge nye udfordringer. Vi søger derfor en konsultationssygeplejerske med erfaring inden for diabetes mellitus. Du kommer til at indgå i et velfungerende diabetesteam med 2 andre sygeplejersker. Du skal varetage selvstændige konsultationer inkl. årskontroller af diabetes mellitus. Det indebærer bl.a. opstart og justering af diabetesmedicin inkl. insulin samt justering af blodtryksmedicin og cholesterolsænkende medicin. Du vil også skulle varetage årskontroller for hypertension og med tiden evt. andre områder efter aftale med os.
Derudover vil dit arbejde bestå af konsultationer med bl.a. vaccinationer, blodprøvetagning, EKG, INR-måling samt behandling af kroniske og akutte sår.
Du er faglært sygeplejerske. Du har meget gerne erfaring med at arbejde i almen praksis, men det er ikke påkrævet. Du har faglige kompetencer indenfor diabetes mellitus, da det vil være en stor del af dine arbejdsopgaver.
Vi bruger XMO og det vil være en fordel, hvis du er bekendt med det, men det er ikke et krav.
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra starten, men du skal kunne arbejde selvstændigt. Du skal trives med en travl hverdag og du skal kunne holde hovedet koldt i pressede situationer. Du er omstillingsparat, villig til at lære nyt og til at blive efteruddannet. Du er udadvendt, imødekommende, fleksibel, omgængelig og engageret.
Vi er en samarbejdspraksis i Vejen med i alt 6 læger, heraf 3 i kompagniskab og 3 sololæger. Vi har som regel altid 2-3 uddannelseslæger. Vi har fælles personale bestående af 7 sygeplejersker, 4 sekretærer, 1 bioanalytiker, 1 social og sundhedsassistent, 1 diætist og 1 piccoline – alle på deltid.
Vi er en velfungerende praksis, der har faglighed i højsædet. Vi har stor fokus på det tværfaglige samarbejde, både for læger, sygeplejersker, bioanalytiker, assistent og sekretærer og vi sætter stor pris på det. Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt og arbejder aktivt med det, så alle trives.
Lægehuset er præget af en uhøjtidelig stemning og en god tone. Vi holder fælles pauser og spiser frokost sammen hver dag, hvor fokus er på at hygge os sammen.
Arbejdstiden er 30 timer pr. uge
Kan du se dig selv som en del af vores velfungerende lægehus, så send en ansøgning til Birthe Nørby på docnorby@gmail.com.
Du kan finde flere oplysninger om os på vores hjemmeside www.ljga.dk
Har du spørgsmål til jobbet, så er du velkommen til at ringe til Mona på telefon 76967011
Ansøgningsfrist 10. august 2025. Der er samtaler den 15. august 2025
Løn iht. overenskomst med DSR og PLA.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex