Natur- og Idrætspædagog, vuggestue
De første år varer for LIVET - bliv vores nye vuggestuepædagog og vær med til at skabe trygge, legende og nysgerrige børn!
Løvspring er en privat natur- og idrætsinstitution med skønne omkringliggende skove og fabelagtige udelivs muligheder. Vi består både af en vuggestue og en børnehave, der fysisk er opdelt og med en sti imellem sig. Vores børnetal ligger mellem 115-125 børn, hvor børnene er aldersopdelt i børnegrupper fra 0-6 år. Vi har en fast og aktiv ugestruktur bestående af; skovdage, haldage, hjemmedage, svømmehalsdage og tværsdage.
Løvspring er en institution, som rammesættes af den styrkede pædagogiske læreplan igennem natur og idræt, hvilket danner Løvsprings ydre og indre omgivelser. Vi har en anerkendende tilgang til børn, forældre samt ansatte, hvor Marte Meo metoden er vores pædagogiske grundfundament.
Vi bestræber os hver dag på at være Viborgs bedste dagtilbud! Og er samtidig beæret over at være en del af de allervigtigste leveår.
"Løvspring er fællesskab, natur og omgivelser i bevægelse.
Vi inspirerer og udvikler til leg og læring for livet"
Vi samarbejder med Viborg Idrætshøjskole og er herved beriget med deres faciliteter som; shelterplads, svømmehal, haller, atletikstadion, klatrevæg, køkkenpersonalet i forhold til den daglige kostordning, fitness for de ansatte osv.
Vi søger 1 pædagog til vuggestuen på 34/37 ugentlige timer.
Vi tilbyder:
- God normering og høj prioritering af pædagoger
- Mulighedernes institution i forhold til aktiviteter, ideer, kurser og uddannelse
- Medindflydelse via udvalg, ansvarsområder og lignende
- Høj pædagogisk faglighed med rum for sparring
- Relevant ø-tid for god balance i arbejdsopgaver
- Højere løntrinsskala end kommunale dagtilbud
- Imødekommenhed og anerkendende kommunikation
- Fabelagtige omgivelser til at udvikle børn
Vi forventer:
- At du har erfaring med børn i alderen 0-3 år
- Viden omkring overgangen mellem hjem og vuggestue
- Har faglig viden om sundhedsaspekterne i natur- og idrætspædagogikken
- Er ansvarsfuld overfor dine kollegaer, opgaver og Løvspring som helhed
- At du er en faglig reflekterende praktiker
- At du holder af udelivet i alt slags vejr
- Kan rammesætte alderssvarende aktiviteter
- Du skal kunne være anerkendende, tydelig og positiv i din pædagogiske praksis
- Kan indgå i en ugesturktur hvor haldage, skovdage, svømmehalsdage, udflugtsdage osv. er dagligdagen
- At du har fokus på demokrati, selvledelse, medbestemmelse og ligeværdighed
- Formår et åbent og tilidsfuldt forældresamarbejde med barnet i centrum
- At du har erfaring med forældresamtaler, TOPI, TRAS, TrasMo, SMTTE-modellen, Marte Meo, skriftsprogsstimulering og den styrkede pædagogiske læreplan
- Vil udvikle dig igennem faglig relevante kurser eller uddannelse
Du skal kunne indgå i et team, hvor vi forventer, at du er en person med faglighed, kreativitet og sprudlende energi til det pædagogiske arbejde med børn.
Hvis du er en tydelig pædagog, som forstår de altafgørende pædagogiske grundsten i relationen mellem voksen/barn og barn/barn og dets fremtidige udvikling, så glæder vi os til, at du bliver en Løvspringer.
Ansøgningsfristen er torsdag d. 21. august 2025 kl. 12.00 til info@loevspring.dk - hvor vi forventer, at du sammen med din ansøgning også vedhæfter dit eksamensbevis.
Ansættelsessamtalerne vil blive afviklet tirsdag d. 26. august fra kl. 12.00.
Ansættelsesudvalget består af; en gruppepædagog, en pædagog(TR), et bestyrelsesmedlem, en stedfortræder og en leder. Det vil blive en rolig og dialogbaseret samtale. Og vær' endelig nysgerrige på os!
Vi har overenskomst med DLO/BUPL.
Find os på følgende medier:
https://www.instagram.com/loevspring_moments/
Stillingen vil være fra d. 1. oktober 2025.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex