Til opstart hurtigst muligt søger vi en erfaren maskinpasser til posepakker og dybtrækker i vores pakkeri. Stillingen indebærer fleksible arbejdstider, hvilket kræver, at du klargør maskinerne til produktion, og også klargør maskinerne til rengøring efter dagens produktion. Trives du med et spændende og fleksibelt job, så læs videre!

Primære opgaver
Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver vil bl.a. inkludere:
• Drift og overvågning af produktionsmaskiner
• Daglig vedligeholdelse af maskiner
• Sikre at produktionen forløber effektivt og uden problemer

Kvalifikationer og kompetencer
Det er et krav, at du har erfaring som operatør/maskinpasser fra en produktionsvirksomhed.
Derudover forventer vi, at du:
• Har solid erfaring med Posepakkemaskine og Dybtrækker
• Har teknisk flair og en god IT-forståelse
• Er kvalitetsbevidst og har fokus på at levere et godt resultat
• Er mødestabil og pålidelig
• Har sans for orden og ryddelighed i arbejdsområdet

Den ideelle kandidat er en teamplayer, der formår at samarbejde med forskellige kolleger og bidrager til en effektiv og gnidningsfri produktion.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende job på fuld tid med aflønning efter Industriens Overenskomst samt Nordic Seafood’s lokalaftale. Hertil kommer pensionsordning og helbredssikring. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Michael Engbjerg på telefon 2348 1354. Da vi afholder samtaler løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV hurtigst muligt på job@nordicseafood.com.

Vi glæder os til at høre fra dig.

https://www.nordicseafood.com/media/Stillingsopslag_maskinpasser_til_pakkeriet.pdf?rev1

Nordic Seafood koncernen er en af Europas største udbydere af fisk og skaldyr fra hele verden. Vi har egen import og sælger gennem salgsselskaber i bl.a. Danmark, Tyskland, Frankrig, England, Holland, Kroatien og Italien. Hovedkontoret er placeret i Hirtshals, hvor der også er produktion og fryselager. Koncernen beskæftiger mere end 200 medarbejdere og omsætter årligt for over 3 mia. DKK. Koncernen ejes af Nissui Corporation i Japan, som er en af verdens største producenter og distributører af fisk og skaldyr.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex