Køkkenmedhjælper til personalekantine hos Terma i Lystrup
Har du erfaring som køkkenmedhjælper? Og vil du være en del af et team med stærkt samarbejde og god holdånd? Så er du måske vores nye kollega!
Sådan er din nye arbejdsplads
Kantinen ved Terma i Lystrup bespiser dagligt ca. 500 medarbejdere til frokost og morgenmad – og står derudover også for mødeforplejning til gæster.
I køkkenet er vi otte servicemindede og kreative kolleger, der arbejder tæt sammen med højt humør og en stærk holdånd. Vi hjælper hinanden gennem god kommunikation og struktur – og stræber altid efter at levere den bedst mulige oplevelse for vores gæster. På sitet har vi også otte kolleger, som varetager forskellige rengøringsopgaver.
Hvad indebærer sådan et job…
Du vil både samarbejde med dine kolleger og tage ansvar for selvstændige opgaver. Dine opgaver er bl.a.:
- Deltage delvist i produktion af kolde retter, salater samt bagning
- Varemodtagelse, opvask og rengøring
- Deltagelse i sikring af køkkenets egenkontrol
- Servicering af vores gæster
Du er pålidelig, robust og serviceminded
Som køkkenmedhjælper hos os er det vigtigt, at du har et godt humør og høje standarder, og at du sætter en ære i at gøre dit arbejde ordentligt og grundigt. Du er typen, som kan lide at tage fat.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Har erfaring som køkkenmedhjælper og opvasker – gerne fra en større kantine
- Er serviceminded og vil være med til at give vores gæster den bedste service hver dag
- Er ansvarsfuld, kan lide at have travlt og har en god ordenssans
- Gerne vil være en del af et team, men kan også arbejde selvstændigt
- Forstår og taler dansk
Derudover er det et krav, at du kan fremvise en straffeattest.
Det får du hos os
- En stilling på 37 timer om ugen
- Faste arbejdstider: mandag til fredag kl. 06.00-13.54
- Et stærkt fællesskab med fokus på samarbejde og trivsel
- En hverdag fuld af variation og mulighed for faglig og personlig udvikling
- God grundløn med årlige reguleringer samt tillæg for overarbejde og skæve arbejdstider
- 9% fritvalgsopsparing – en ekstra bonus, som udbetales to gange årligt
- 13% pension (11% arbejdsgiverbidrag og 2% medarbejderbidrag)
- Sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og kiropraktorbehandlinger
Vi ønsker opstart snarest muligt eller efter aftale.
Lyder det som et sted for dig?
Så send din ansøgning ved at klikke på ”Søg stillingen”.
Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex