Pædagogmedhjælper til Agerholm Gårdbørnehave og Vuggestue
Hos os er den pædagogiske faglighed høj. Der er fokus på at arbejde med børn i mindre grupper, så der er mulighed for at medarbejdere kan udfolde deres potentiale.
Vi vægter barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse højt. Vi er optaget af barnets del af fællesskabet og læring i børnehøjde og har fokus på inkluderende børnefællesskaber, samt hvordan vi bedst understøtter børnene. Vi arbejder med den nye styrkede læreplan, og der igennem udvikler vi vores pædagogiske praksis. Vi forventer, at du kan arbejde og samarbejde på tværs i huset og indgå i samarbejdet omkring den samlede børnegruppe i alderen 0 – 6 år. Dit primære arbejdsområde vil dog være i vuggestuen.
Vi søger en kollega, der er initiativrig, har overblik og tager ansvar for de opgaver, der er forbundet med stillingen. Ledelsen har fuld tillid til, at du møder ind og bruger de faglige og personlige kompetencer, som er med til at give vores børn en god dag - hver dag!
Hvem er vi Agerholm Gårdbørnehave & Vuggestue er en del af Brylle Landsbyordning, der ud over Agerholm består af Brylle Skole og SFO. Der er mange fælles flader i landsbyordningen.
Vi er, i både børnehave og vuggestue, en fagligt engageret personalegruppe, som har fokus på udeliv, inklusion, fællesskab og en genkendelig hverdag som afsæt for et udviklende og dynamisk læringsmiljø.
I vuggestuen har vi vores egen lille lukkede have med legeplads og direkte adgang gennem lågen til børnehavens kæmpe legeplads, hvor der er kaniner, høns, geder, skurvogn, bålpladser, køkkenhave, frugtlund og kælkebakke. Skoven ligger lige uden for hegnet, og Agerholm er placeret tæt på naturskønne områder med gode muligheder for gåture ud af huset.
Hos os bliver du en del af et aktivt, engageret og fagligt fællesskab, hvor trivsel, åbenhed og en uformel omgangstone er en del af hverdagen. Vi holder bl.a. personalemøde ca. hver 4. uge med hele Agerholms personale.
Hvem er du Vi lægger vægt på, at du:
- er vild med arbejdet med de yngste og formår at skabe en dagligdag med gode rutiner, nærvær og aktiviteter, der udvikler børnene.
- har fokus på det pædagogiske arbejde i rutinerne og børnenes leg samt forståelse for din egen rolle og funktion, og at du er i stand til at beskrive den
- ser forældrene som dine vigtigste medspillere
- er anerkendende og nysgerrig i din tilgang til børnenes hensigter og kommunikation
- kan fordybe dig i leg og være nærværende i børnehøjde
- formår den hurtige omstilling imellem at skynde dig, når der er travlt og samtidig være ”langsom” med børnene
- er fortrolig med brugen af pc og iPad til både skriftligt samt pædagogisk arbejde.
- Et spændende job på en arbejdsplads, hvor du har stor indflydelse på din hverdag
- En hverdag med høj faglighed, tæt samarbejde og pædagogisk udvikling
- En personalegruppe, hvor faglighed, sparring, fællesskab og loyalitet skaber rammerne for samarbejdet i hverdagen
- Et godt humoristisk og smilende kollegialt miljø
- Fantastiske rammer og masser af medindflydelse og frihed i opgaveløsningen.
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.
Vil du vide mere Er du interesseret i at vide mere, er du velkommen til at besøge vores hjemmeside eller vores facebookside ”Brylle Landsbyordning”.
Du er velkommen til at kontakte Landbyordningens leder Allan Søgaard Andersen på tlf.: 24 78 36 58 eller mail: alsan@assens.dk, hvis du har spørgsmål. Frem til den 4. august 2025 vil mails kun blive besvaret grundet ferie.
Ansøgningsfristen er den 10. august 2025, og vi forventer at holde samtaler den 13. august 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex