Vi søger en resultatorienteret og struktureret jobkonsulent

Brænder du for at skabe jobåbninger og gøre en konkret forskel for mennesker? Så er det måske dig, vi leder efter.

Som jobkonsulent bliver din primære opgave at skabe jobåbninger for borgere på kontanthjælp og i ressourceforløb – gennem tæt kontakt med virksomheder og med fokus på lønnede timer og selvforsørgelse.

Du bliver en del af Team Job og Udvikling, hvor vi arbejder helhedsorienteret og målrettet med progression og udvikling. Målet er at understøtte borgerens vej ind på arbejdsmarkedet – i det omfang, det er muligt.

Din hverdag som jobkonsulent er alsidig og kræver, at du kan navigere sikkert mellem relationsarbejde, opsøgende kontakt, administrativt arbejde og skriftlig dokumentation.

Dine primære opgaver
  • Iværksætte og følge op på virksomhedsrettede forløb – med fokus på småjobs, løntimer og varig beskæftigelse
  • Afholde samtaler med borgerne med henblik på at afklare jobmål, udarbejde CV og motivere til aktiv deltagelse
  • Samarbejde med sagsbehandlere og øvrige fagpersoner om udviklingsforløb
  • Udarbejde arbejdsevnebeskrivelser, vurderinger og anden faglig dokumentation
  • Varetage relevante administrative opgaver og journalisering

Din faglige profil
  • Du har erfaring med virksomhedskontakt og formår at skabe tillid og åbne døre
  • Du kommunikerer klart og tydeligt – både skriftligt og mundtligt
  • Du er stærk i det relationelle og kan sætte retning og rammer i dialogen med borgerne
  • Du arbejder struktureret og bevarer overblikket i en travl hverdag
  • Du er god til at motivere og rådgive borgere med forskellige forudsætninger
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til Fasit og VITAS

Din personlige profil
  • Du har et stort drive og gør gerne en ekstra indsats for at få tingene til at lykkes
  • Du har personlig gennemslagskraft og gode formidlingsevner
  • Du er robust, tydelig og formår at sætte rammer og stille krav – også i mødet med borgere med komplekse udfordringer – herunder fx kriminel baggrund. Du skal derfor være indstillet på også at kunne arbejde professionelt og myndigt i mødet med denne målgruppe
  • Du har en positiv tilgang og et helhedsorienteret menneskesyn
  • Du arbejder selvstændigt, men trives også i tværfagligt samarbejde
  • Du har kørekort

Hvem er vi?
Vi er en engageret og fagligt stærk gruppe kollegaer, der vægter fællesskab og sparring højt. Vi har en uformel omgangstone og hjælper hinanden i hverdagen. Vi samles ofte til fælles frokost og sociale aktiviteter.

Vi arbejder fleksibelt – både i forhold til borgerbetjening og din arbejdstid. Du får mulighed for en fire-dages arbejdsuge (mandag–torsdag) og kan i øvrigt tilrettelægge din arbejdstid fleksibelt. Der er også mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer.
Løn forhandles ud fra kvalifikationer med udgangspunkt i gældende overenskomst.
Straffeattest indhentes ved tilbud om ansættelse.

Har du spørgsmål?
Kontakt leder for Jobhjælpsindsats og Borgerservice, Ijlal Örs på tlf. 24 81 99 74.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er d. 20. juli 2025.
Samtaler forventes afholdt d. 29. juli 2025.
Tiltrædelse: Snarest muligt.

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.

Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex