Tandplejen i Skive søger tandplejer på fuldtid pr. 1. oktober 2025 eller snarest derefter.

Vi varetager tandbehandling for kommunens 0-22-årige og har en voksentandpleje med special-, social- og omsorgstandpleje.
Tandreguleringsbehandling varetages i samarbejde med 4 andre kommuner i et fælleskommunalt center i Struer.
Tandplejen er centraliseret, hvilket giver rigtig gode muligheder for faglig sparring og udvikling. Med andre ord, så er du aldrig alene. Der vil være dygtige og erfarne kolleger at vidensdele med.

Vi søger en stabil, energisk og ambitiøs tandplejer, som brænder for opgaverne i kommunal tandpleje, herunder at medvirke til udvikling og forbedring af tandsundheden, i en population af børn, unge og voksne. Dit erfaringsniveau er ikke afgørende – men det er derimod dit engagement.

Arbejdsopgaverne vil hovedsageligt være indenfor børne- og ungdomstandpleje, hvor der vil være mulighed for at få indflydelse på vores sundhedspædagogiske arbejde og sundhedsplan.

Tandplejen i Skive er beliggende i en stor centralklinik på toppen af Sundhedshuset i Skive midtby, med en fantastisk udsigt til alle verdenshjørner. Vi flyttede ind i Sundhedshuset i 2018, i helt nyrenoverede lokaler.
Skive Sundhedshus blev indviet i 2011, efter en omfattende renovering af Regionshospitalet Skive. Tandplejen er beliggende i hospitalets hovedbygning som er opført i 1960’erne. Hovedbygningen hænger sammen med den ældre del af hospitalet som er opført i starten af 1900-tallet.
Hovedbygningerne og de øvrige bygninger er smukt arkitektonisk forbundet, og omgivet af den store hospitalshave med fokus på biodiversitet.

Vi håber du har lyst til at blive en del af vores team og ser meget frem til at høre fra dig.

Vil du vide mere
Hvis du ønsker flere oplysninger om Tandplejen og stillingens indhold, er du meget velkommen til at kontakte overtandlæge Karen Mølgaard Madsen på telefon 99 15 68 82 eller mail: kmlg@skivekommune.dk

Ansøgningsfrist
1. september 2025.
Ansøgning med relevante bilag sendes via linket 'Søg stillingen'.

Vi holder ansættelsessamtaler løbende efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ved ansættelse i denne stilling indhentes der børneattest.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex