Center for Borger, Arbejde & Kultur i Hørsholm kommune, søger en dedikeret og skarp medarbejder, der vil bidrage til vores opgaveløsning med sin talforståelse, kompetence i Excel med flair for at overvåge og vedligeholde KY, KSD og KP-systemerne. Måske har du også kendskab til Dataproces’ Marc afstemningsværktøj.

Stillingen er i Ydelsesteamet, hvor sagsbehandlerne varetager opgaver med behandling af ansøgninger og udbetaling af kommunale forsørgelses- og tillægsydelser til borgere.

Som vores nye medarbejder vil du være ansvarlig for at sikre, at alle ind- og udbetalinger registreres korrekt på de relevante konti. Du vil arbejde tæt sammen med resten af Ydelsesteamet, regnskabsmedarbejdere og andre interessenter i kommunen for at sikre præcis kontoafstemning af de finansielle transaktioner.

Dine opgaver:

  • Tovholder for alle konto afstemninger vedr. KY, KSD, KP og KMD Boliglån
  • Afstemning af alle strakskonti, statuskonti, mellemregningskonti, restancekonti, bankkonti og driftskonti, der vedrører ydelser i KY samt afstemning i KP
  • Afstemning af SKAT, OP og ATP
  • Bogføringer i ØS (økonomisystem, vedr. fejludbetalinger, indbetalinger, indkvarteringer m.m.)
  • Administrator, Træner og Supportberettiget bruger i KY – her vil du være supporter for kollegerne i Ydelsesteamet og skal være IT problemløser samt superbruger på de fleste af Ydelsesteamets systemer.
  • Du vil blive ledelsens højre hånd på ledelsestilsyn og kontrol af egne medarbejdere.
Du vil samtidig blive teamets kontaktperson til IT og Økonomi. Det vil sige, at du er first mover på områderne i centeret og over for digitaliseringsgruppen. Du vil her skulle deltage i diverse møder med vores interne IT-afdeling, som IT-ambassadør og systemforvalter.

I jobbet får du muligheden for at være med til at forme vores IT-strategi i Ydelsesteamet og i centeret, hvor der er løbende dialog om brug af AI, robotter, og andre udviklings- og effektiviseringsløsninger.

Om dig

Du har en stærk talforståelse, en solid baggrund inden for bogføring eller relaterede områder, og du er god til regneark/data. Vi leder efter en god kollega, der er villig til at hjælpe sine kolleger med opgaver inden for dit ekspertiseområde i travle perioder. Desuden skal du have evnen at indgå positivt/åbent i relationer både internt i centret og i den øvrige organisation samt eksternt.

Endelig skal du trives med spændende driftsopgaver, men også have mod på at bidrage til nye løsninger og muligheder. Du vil få den nødvendige oplæring og introduktion til opgaver og systemer.

Om os
Center for Borger, Arbejde & Kultur rummer både Borgerservice, beskæftigelsesindsatsen, ydelses- og kulturområdet. Centret har ca. 60 medarbejdere på rådhuset, heraf fem i Ydelsesteamet.

Vi arbejder fleksibelt og anerkender behovet for fleksible arbejdsmuligheder baseret på individuelle behov pga. personlige forhold, interesser, familiesituation osv.


Vi tilbyder
En hverdag her er kendetegnet ved spændende og lærerige arbejdsopgaver i en organisation med engagerede og hjælpsomme kolleger, hvilket er medvirkende til, at vi trives godt. Vi vægter det sociale aspekt, den faglige kapacitet, og centret som helhed indeholder en bred variation ift. forskellige faglige profiler.

Sammen løser vi rigtig mange vigtige opgaver både for vores borgere, kolleger og for organisationen som helhed. Derfor prioriterer vi, at samarbejdet foregår i en god tone og positivt samspil omkring løsning af opgaverne.

Ansættelsestidspunkt:
1. oktober 2025 eller tidligere.

Ansættelsessted:

Hørsholm kommunes Rådhuset, Slotsmarken 13, 2970 Hørsholm.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Anja V. Johansen tlf. 2159 3032

Løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen spænder bredt og kræver både it- og økonomiforståelse. Er du dygtig til noget af det, men kan ikke det hele, kan du overveje at søge alligevel, hvis du er interesseret i deltid.

Du søger stillingen via linket søg job.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex