Drømmer du om et job, hvor fællesskab, udvikling og fremtidige muligheder går hånd i hånd med struktur og høj energi i hverdagen?

Uanset om du er nyuddannet inden for lager og logistik, eller du har mange års erfaring og søger en ny, langsigtet retning, så er det måske dig, vi leder efter til vores stærke lagerteam i Nørresundby.

Bliv en del af rejsen

Coolshop er et ægte iværksættereventyr med en kultur, der er VILDERE end andre steder. Vi værdsætter hårdt arbejde, viljen til at vinde og empowerment – og vi tror på, at den bedste arbejdsplads skaber vi sammen med mennesker, der engagerer sig og ønsker at være en del af Familien Coolshop på længere sigt. Derfor søger vi fuldtids lagermedarbejdere, som ikke bare søger et job for nu – men som har lyst til at blive en del af vores rejse og udvikling i lang tid fremover.

Som lagermedarbejder i Coolshop bliver du en vigtig del af et stort, socialt og mangfoldigt team. Arbejdsopgaverne varierer fra modtagelse, indplacering og opfyldning af varer til pluk, pak og forsendelse af både erhvervs- og private ordrer.

Du vil få varierende opgaver som:

  • Modtagelse, opfyldning og registrering af varer
  • Pluk, pak og forsendelse af både B2C og B2B ordrer, herunder håndtering af kundespecifiekke pakkeinstruktioner
  • Betjening af pakkemaskine og samarbejde med fritkørende robotter (Geek+)
  • Arbejde i sorterings- og odd-size områder med moderne løfteudstyr
  • Kontakt med chauffører og fragtmænd
Hvem er du? 🤔

Vi forestiller os, at du:

  • Har en uddannelse inden for lager og logistik eller tilsvarende erfaring
  • Er mødestabil og ansvarsbevidst – dine kollegaer kan regne med dig
  • Er struktureret og trives i et højt tempo - du holder hovedet højt og løser opgaverne effektivt også når tempoet stiger og presset er højt
  • Holder af fysisk arbejde og trives i en aktiv hverdag
  • Kan se dig selv som en del af Familien Coolshop – ikke kun nu, men også på længere sigt

Stillingen er fuldtid, og arbejdstiderne varierer – aften- og weekendarbejde kan forekomme. I vores højsæson (oktober til december) forventer vi ekstra fleksibilitet, så vi sammen kan sikre høj kvalitet og kundetilfredshed.

🚀 Din nye hverdag som Coolshopper

...bliver næppe "just another day at the Warehouse". Du bliver en del af Coolshop-familien, hvor stærke fagligheder, brede smil og god (og dårlig) humor går hånd i hånd og danner fundamentet for en unik kultur i rammer, hvor dit bedste potentiale kan udleves. Vi er født ud af "the sky is the limit" og udlever det hver dag – og denne ekstraordinære loftshøjde gør, at du virkelig kan være, tænke og skabe vildere, end du kan forestille dig. Alt dette suppleres med omfattende personalegoder, der dækker dig ind fra inderst til yderst – læs om dem alle på 🌐 jobs.coolshop.com/cool-workplace.

🔍 Har vi vækket gnisten?

Hvis du kan se dig selv i rollen, så send os dit CV og besvar venligst de screeningsspørgsmål, der er en del af opslaget. Vi opfordrer til, at du bruger tid på at give fyldestgørende og konkrete svar her, da vi vurderer ansøgninger på baggrund af disse i stedet for en traditionel motiveret ansøgning 📝

📩 Vi holder samtaler løbende og fjerner opslaget, når vi har fundet de rette – så vent ikke for længe!

Spørgsmål? Kontakt GoodsIn Manager, Rasmus Madsen på rasmus@et-group.com


Vi kan ikke vente med at høre fra dig! 🙌

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex