Kontorleder/bureauchef til Grupperejsebureauet
Brænder du for ledelse og har du flair for at skabe struktur, motivation og trivsel? Har du relevant erfaring fra rejse- eller servicebranchen, og evner du at lede både mennesker og processer? Så er det måske dig, vi leder efter!
Grupperejsebureauet er et mindre, passioneret rejsebureau, beliggende i Lyngby. Bureauet har sit speciale indenfor grupperejser for skoler, foreninger og virksomheder. Grundet generationsskifte søger vi en dedikeret kontorleder, der kan lede 2 dedikerede medarbejdere og bygge videre på bureauets stærke værdier og traditioner. Vi søger en daglig leder som på kontoret i Lyngby kan stå i spidsen for den daglige drift og være med til at forme bureauets fremtid. Da der er tale om et mindre team, vil du udover de ledelsesmæssige opgaver i et vist omfang også skulle deltage i den daglige produktion og afvikling af rejser.
Dine primære opgaver:
- Daglig ledelse og koordinering af kontorets drift
- Personaleansvar og ledelse af et mindre team
- Deltagende i formulering af strategi
- Budgetansvar og økonomisk opfølgning
- Sikring af ensartet høj kvalitet og høj kundetilfredshed
Salgsfunktion
- Kundekontakt via mail og telefon
- Skræddersy rejser som passer til kunderne
- Afvikling og udsendelse af billetter
Vi søger dig, som:
- Har erfaring med ledelse af medarbejdere – gerne fra rejse- eller servicebranchen
- Er struktureret, ansvarsbevidst og god til at bevare overblikket
- Har stærke kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt
- Har kommerciel forståelse og kan omsætte ideer til handling
- Er en naturlig og empatisk leder, som trives med at tage ansvar og at træffe beslutninger
- Har overblik og kan balancere daglige driftsopgaver med langsigtet udvikling
Vi tilbyder:
- Nøgleposition i et rejsebureau med en stærk kundebase og udviklingspotentiale
- Fuldtidsstilling og arbejdssted på vores kontor i Lyngby
- Et uformelt arbejdsmiljø hvor der er kort fra ide til handling
- Support fra hovedkontoret i Holstebro
Vil du med på rejsen?
Grupperejsebureauet er et selvstændigt rejsebureau, beliggende i Lyngby og ejet af grupperejsebureauet AlfA Travel A/S.
Send din ansøgning og CV til info@alfatravel.dk senest 31.07 2025. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Allan Nielsen på 9610 0425.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex