Pamatek er i vækst og søger en erfaren og ansvarsbevidst regnskabsansvarlig, der vil være med til at sikre overblik, struktur og kvalitet i vores økonomifunktion.

Som regnskabsansvarlig bliver du en nøgleperson i vores daglige drift og får ansvar for virksomhedens samlede økonomistyring – fra bogføring og løn til årsregnskab. Du refererer direkte til ledelsen og samarbejder tæt med både interne og eksterne interessenter.


Dine primære ansvarsområder:

  • Daglig bogføring og afstemning af finans, kreditorer og debitorer
  • Fakturering og betalingsopfølgning
  • Håndtering af lønkørsel og relaterede personaleopgaver
  • Momsindberetninger (måneds-, kvartals- og halvårsvis)
  • Udarbejdelse af perioderegnskaber og årsafslutning
  • Budgetopfølgning og økonomirapportering til ledelsen
  • Kontakt til revisor og øvrige eksterne samarbejdspartnere
  • Procesoptimering og vedligehold af interne regnskabsrutiner

Vi forventer, at du:

  • Har solid erfaring med regnskab og økonomistyring – gerne som regnskabsansvarlig
  • Har udvidet kendskab til Microsoft Dynamics 365 Business Central
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og med stor ansvarsfølelse
  • Har god forretningsforståelse og er vant til at arbejde tæt sammen med ledelsen

Vi tilbyder:

  • En alsidig og selvstændig stilling med stor indflydelse på din hverdag
  • Et uformelt arbejdsmiljø i en virksomhed med stærk faglighed og sunde værdier
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Løn efter kvalifikationer
  • Lækker og varieret frokostordning
  • Sundhedsforsikring
  • Sociale arrangementer

Ansøgning

Kan du genkende dig selv i ovenstående? Så send din ansøgning via linket "Ansøg".

Vil du vide mere? Kontakt Salgsdirektør Patrick Skovbo på +45 92924015

Om Pamatek A/S

Pamatek A/S er en teknisk handelsvirksomhed med kontor og lager i Borup 15 km syd for Roskilde. Vi har desuden kontor og produktion i Ningbo, Kina.
Pamatek er totalleverandør af tekniske komponenter samt færdige tekniske produkter.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex