Vi søger en børnehaveklasseleder til vores dejlige skole. Du vil blive en del af et tæt samarbejde i Lilleteam. Lilleteam består i skoleåret 2025-2026 af 34 børn (børnehaveklasse-2. årgang) og 5 voksne. Du skal kunne se dig selv i en skole med aldersblandede hold og på sigt en genoptagelse af rullende skolestart. Som børnehaveklasseleder har man en særlig rolle som ”advokaten” for de yngste og ligeledes et samarbejde med børnehavens personale omkring børnehavens ældste børn. Stillingen er med start hurtigst muligt og senest 1. oktober 2025.

Lilleteam har i det kommende skoleår tilknyttet en ekstern konsulent med henblik på at kompetenceudvikle personalet yderligere til inkluderende læringsmiljøer – nogle mellemformer, som passer til vores børn og organisering. Derudover skal du se dig selv som værende en del af en skole, der arbejder henimod projektorienteret undervisning, fordybelsesdage og en varieret skoledag med endnu mere hands-on undervisning.

Vi søger vi en person, der er varm og tydelig i klasseledelsen, har børnene på sinde, formår den gode relation og er en venlig, humørfyldt holdspiller.
Voerladegård Skole er en såkaldt Landsbyordning med elever fra 0.-6. årgang og tilhørende børnehus (vuggestue og børnehave). I alt cirka 130 børn. Landsbyordningen ligger i naturskønne omgivelser og blot 10 minutters kørsel fra afkørsel 53 på E45. Vi har en stærk, positivt samarbejdende forældrekreds i et aktivt lokalområde. Vi samarbejder desuden tæt med de lokaler foreninger – og en spændende udvidelse af stedets fysiske rammer er på tegnebrættet.

Vi tilbyder
  • et mindre sted som er en velfungerende arbejdsplads, hvor glæde, læring og ansvar er nøgleord og hvor medarbejdertrivslen er høj.
  • et arbejds- og undervisningsmiljø hvor vi løfter i flok, hvor tingene skal være ukomplicerede og hvor du har mulighed for at sætte DIT aftryk. Her er ikke langt fra ide til handling.
  • dygtige kollegaer, hvor humor og fokus på kerneopgaven er vigtig.
  • aldersblandede hold med et tæt teamsamarbejde i skolens tre team – men også med undervisning på tværs af alderstrinnene.

Derudover har vi næste skoleår fokus på endnu mere udeundervisning samt Skanderborg Kommunes børne- og ungepolitik – herunder at øve os på flere børnesamtaler.

For yderligere spørgsmål
og/eller ønske om besøg - mail eller ring gerne til merete.kristensen@skanderborg.dk eller 51 36 23 51 til skoleleder Merete Kristensen.

Forvent ikke noget svar i uge 28, 29 og 30.

Løn og ansættelsesvilkår
i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
søndag 17. august 2025.

Ansøgningen sendes elektronisk og med relevante bilag OG referencer.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 20. august 2025 – men løbende samtale kan komme på tale.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex