Brændgårdskolen er en multikulturel skole med fokus på danske værdier og høj faglighed i alle fag. Skolen har alsidighed, dannelse og trivsel som grundkerne. Eleverne har en høj uddannelsesprocent på ungdomsuddannelserne, og medarbejderne har stor erfaring med at udøve en sprogbaseret undervisning. Brændgårdskolen er en dynamisk skole, der ligger i toppen, når der laves undersøgelser af progression i undervisningen. Eleverne får udsyn til det globale samfund via undervisning i interkulturel forståelse. Vi siger i daglig tale: ” Her dannes gode verdensborgere”. I Talentklasserne undervises elever, der har særlige egenskaber indenfor 19 idrætsgrene eller sang/musik med mulighed for morgentræning.

Brændgårdskolen søger en musik- og matematiklærer i en fast stilling fra skolestart pr. 11. august eller snarest muligt derefter.

På Brændgårdskolen/talentklasserne arbejdes der med et udviklende mindset, hvor der er fokus på vedholdenhed, engagement, det at gøre sig umage og evnen til at øve sig. Filosofien er, at vi lærer af vores fejl, og vi ønsker, at eleverne skal vokse ved at tro på egne evner. Skolen er fagligt orienteret og har et udbygget styrke- og PLC-center, der både udfordrer og understøtter elevernes trivsel og læring. Vi har lifeskills på skoleskemaet, hvor eleverne skal lære om at kende sig selv og andre, blive selvstændige samt lære hvordan man indgår i gode fællesskaber. Vi er en løsningsorienteret skole, hvor vi fokuserer på muligheder frem for begrænsninger.

Vi søger en lærer der
  • er faglig kompetent og nysgerrig
  • vægter teamsamarbejde højt
  • vil være med til at gøre en god skole endnu bedre
  • arbejder inkluderende med relationer og fællesskab som omdrejningspunkt
  • har ambitioner på egne og elevernes vegne
  • er en god kollega og tager glæde med på arbejde
  • der kan være en god SAMSPILS-kollega til vores anden dygtige musiklærer

Vi glæder os til at høre fra dig, hvis du er engageret og kan lide at arbejde på en dynamisk skole med sammenhængskraft og fællesskab som vigtige værdier.

Frist
Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket 'Søg stillingen' senest den 12. august kl. 12.00.
Dog læser vi ansøgningerne løbende, og vi forbeholder os ret til at ansætte inden ansøgningsfristens udløb.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte skoleleder Dorte Lorentzen på telefon 24 41 50 77 for yderligere informationer og indledende drøftelser.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex