Vi søger en dygtig og engageret pædagogisk leder til vores SFO og indskoling i Kjellerup.

På Trekløverskolen vil du indgå i skolens ledelsesteam, hvor du vil samarbejde tæt med skoleleder og de øvrige pædagogiske ledere. Vi er et ledelsesteam med ambitioner, hvor der arbejdes sammen i vores fælles strategi. Trekløverskolen er én skole fordelt på tre matrikler, hvor du vil blive nærmeste leder for indskolingen og SFOen på vores store afdeling i Kjellerup.

Vi ønsker at udøve målrettet ledelse og sætte rammerne for at lykkes med at involvere forældre og medarbejdere i arbejdet med at skabe lokalt skoletilbud, hvor eleverne opnår høj faglighed, trivsel og læring.

Dit fokus vil også blive arbejdet med overgange fra børnehave til skole. Og udviklingen af et fritidstilbud børnene ikke vil hjem fra.

Vi vil være en skole for alle børn. Dette arbejde, vil du, som pædagogisk leder, være medansvarlig for.

Om Jobbet

Dit primære ansvar bliver at sikre:

  • I samarbejde med skolens øvrige personale, at skabe de bedste læringsvilkår og rammer for alle børn i vores nærområde
  • Det gode skole- og fritidstilbud
  • Udvikling af Trekløverskolens professionelle pædagogiske og didaktiske praksis
  • Personalets individuelle udvikling
  • Udvikling af teams
  • Det gode skole/hjem-samarbejde
  • At sikre et tæt samarbejde med skolens Væksthus, hvor vores specialpædagogiske indsatser er forankret

Personlige kvalifikationer:

  • Du kan se dig selv lykkes gennem andre
  • Du må gerne have blik for samarbejdet med lokalmiljøet
  • Du er uddannet lærer gerne med en efterfølgende lederuddannelse eller med lyst til at påbegynde en sådan
  • Du har overblik, kan arbejde systematisk og er vedholdende i at kunne føre fælles beslutninger ud i livet og opnå aftalte mål
  • Du har dine erfaringer fra skoleverdenen, hvor du har været vant til at påtage dig ansvar, facilitere processer og træffe beslutninger og derved skabe struktur for andre
  • Du skal kunne kommunikere på alle niveauer og stå solidt på begge ben
  • Du skal trives med at arbejde i en kompleks og uforudsigelig hverdag
  • OG du har en positiv tilgang som smitter af på dine omgivelser

Trekløverskolen har ca 720 elever fordelt på tre matrikler beliggende i henholdsvis Vinderslev, Sjørslev og Kjellerup. Vores afdeling i Kjellerup er en 2-3 sporet distriktsskole med ca 600 elever fordelt på 0.-9.klassetrin med tilhørende SFO og klub med ca. 200 børn. Afdelingerne i Vinderslev og Sjørslev er mindre enheder med ca. 60 elever på hver afdeling. Der hører SFO til begge afdelinger. Desuden rummer afdeling Kjellerup to modtagerklasser.

Vores elever møder 100 dygtige voksne, som enten er lærere, pædagoger, sekretærer, husassistenter eller pædagogmedhjælpere. Vi møder hinanden med respekt og har et godt fællesskab.

På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag samt eventuel job- og personprofil mv.: "Bliv leder hos os".

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte skoleleder Peter Rasmussen på tlf. 2323 4580.

Ansøgningsfrist søndag 10. august 2025.
Første ansættelsessamtale forventes afholdt mandag 18. august 2025 kl. 14.15, og anden ansættelsessamtale fredag 22. august 2025 kl. 8.00.
Går du videre til 2. samtale skal du udfylde en personprofil, som du vil få en tilbagemelding på i forbindelse med 2. samtale.

Tiltrædelse forventes 1. oktober 2025.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex