Underviser til varmtvandstræning i Frederiksværk
Er du uddannet psykomotorisk terapeut, bevægelsespædagog, fysioterapeut eller lignende, har du undervisningserfaring og har lyst til at undervise på et vores tre hold med varmtvandstræning torsdag morgen?
Vi søger en underviser til at overtage træningen på tre hold i efterårssæsonen om torsdagen kl. 8-10, hvert hold har 40 minutters træning. Holdene har sæsonstart torsdag den 4. september eller efter aftale. Det er små hold med max. 9 deltagere, hvoraf de fleste af deltagerne har gået på holdet i flere sæsoner.
Da undervisningen foregår udenfor svømmehallens almindelige åbningstid, kræver de at vores nye underviser består et bassinprøveforløb, som foregår 3 mandage kl. 15-17.
Frederiksværk Svømmehal afholder flere kursusforløb i august og september. Vi dækker udgiften til kurset.
Hver mødegang er 2,7 lektioner og lønnen er pt 320,32 kr. pr. lektion plus 12,5 % feriepenge.
Ansøgning og kontakt
For ansøgning til jobbet, send venligst en mail til fagkonsulent Lene Iversen, liv@fof-kn.dk med nogle ord om dig selv og et CV.
Ansøgningsfrist
15. august 2025, men vi starter samtaler i uge 32.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex