Faglærer til Processkolen, NEG Kalundborg

Er du elektriker, maskinmester eller lignende? – Og har du lyst til at blive den faglærer, som underviser i styrings-, regulerings og overvågningssystemer på Processkolen, NEG Kalundborg?

Er du vores nye kollega, der kan varetage undervisning inden for styrings-, regulerings- og overvågningssystemer (SRO) og herigennem bidrage til, at vores elever kommer uddannelsesmæssigt i front, så er dette job lige dig. Du skal være med til at sikre uddannelse til blandt andet elever, som er ved at uddanne sig til industri- og procesoperatører. Efterfølgende ønsker eleverne bl.a. ansættelse hos Novo Nordisk, Novonesis, Forsyningen og mange andre førende industri – og produktionsvirksomheder.

Processkolen/NEG i Kalundborg har brug for en kompetent og engageret fagperson, der enten har eller kunne tænke sig at få undervisningserfaring.

Du skal have lyst til at sætte din faglighed i spil og blive klogere på, hvordan man tilrettelægger og gennemfører undervisning af kortere og længere varighed. Kan du se dig selv i det, så har du her chancen for at blive en afgørende spiller i uddannelsen af den arbejdsstyrke, der skal være med til at sikre Kalundborg som en industrihub i gigantisk vækst.

Fleksibel stilling med mulighed for hjemmearbejde

Som vores nye faglærer vil du:

• Undervise i procesovervågning med styrings-, regulerings- og overvågningssystemer med tilhørende fejlfinding og fejlretning
• Bidrage til udvikling af både faglige og pædagogiske strategier
• Have mulighed for at arbejde både selvstændigt og i dynamiske teams

Om dig

Vi leder efter en kandidat, som:

• Har interesse eller flair for el tekniske emner, har en relevant baggrund som elektriker, elinstallatør, svagstrømstekniker, styrings- og reguleringstekniker, automatiktekniker, maskiningeniør eller har en anden relevant uddannelse og/eller kompetencer, som gør dig i stand til at formidle/undervise inden for el teknik.
• Har praktisk erfaring indenfor procesindustrien
• Er klar til en pædagogisk efteruddannelse, hvis ikke du allerede har pædagogisk grundkursus (PG) eller en diplomuddannelse i erhvervspædagogik (DEP)
• Har en interesse i og forståelse for samfundsudvikling og arbejdsmarkedsforhold i relation til det pågældende fag.

Hvad tilbyder vi?

• Et job, hvor du får mulighed for at gøre en forskel hver eneste dag
• Professionel og personlig udvikling og betalt pædagogisk efteruddannelse
• Fantastiske kollegaer og en positiv arbejdskultur
• En attraktiv pensionsordning
• Fleksibelt arbejde med mulighed for at arbejde hjemmefra
• Fuldtidsansættelse og med besættelse snarest muligt

Arbejdsplads
NEG Kalundborg, Rynkevangen 7, 4400 Kalundborg
NEG Kalundborg er en afdeling under Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser – NEG – med hovedafdeling i Holbæk.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtids fastansættelse og ønskes besat snarest muligt. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst. Hertil kommer pensionsordning.

Tiltrædelse
1. august 2025.


Ansøgningsfrist
Send din ansøgning så vi har den senest mandag den 28. juli 2025 kl. 12.00.
Samtaler afholdes herefter.

Søg jobbet
Send ansøgning, cv og relevant dokumentation via link: https://apps.hrmeasy.dk/NEG/hrmeasy_recruit_neg.nsf/Jobapply?openform&parentid=CABD0CF51A17C707C1258CBA003A8EF3


Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.
Arbejdsplads
NEG Kalundborg
Rynkevangen 7
4400 Kalundborg

Hør mere om jobbet hos
Rektor Karen Marie Bach Christensen
Telefon: 41 12 58 20
Mail: kac@neg.dk.

Læs mere om NEG Kalundborg her: www.negkalundborg.dk.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex