Er du den, der kan styrke Dansk Stalking Center gennem strategisk fundraising?
Er du den, der kan styrke Dansk Stalking Center gennem strategisk fundraising?
Er du Dansk Stalking Centers nye fundraiser, der skal være med til at sikre bred opbakning og ressourcer til at hjælpe flere? Vi søger en erfaren og engageret fundraiser, der kan være med til at løfte vores arbejde og sætte voldsformen stalking på dagsordenen som et alvorligt samfundsproblem.
Stillingen er nyoprettet, og du referer til direktøren. Du skal kunne tage ejerskab og arbejde selvstændigt som strategisk fundraiser. Du har kolleger, der kan støtte med sparring og faglige input, men det er dig, der driver processen. Du får ansvaret for at identificere relevante fonde og finansieringsmuligheder samt udarbejde både generiske og projektbaserede ansøgninger selvstændigt og i tæt samarbejde med relevante kollegaer.
Vi søger dig, der:
- Har dokumenteret erfaring med succesfuld fundraising – gerne fra en NGO
- Har stærke skrivefærdigheder og kan formidle komplekse budskaber klart og overbevisende
- Arbejder struktureret, effektivt, analytisk og selvstændigt
- Kan udvikle og implementere en strategi for pulje-, fonds- og projektansøgninger
Vi tilbyder:
- En meningsfuld rolle i en organisation med stor samfundsmæssig betydning
- Et engageret og tværfagligt dedikeret team, der brænder for sagen og for at diskutere og komme med gode ideer
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde én dag om ugen
Om Dansk Stalking Center
Dansk Stalking Center er et interventions- og videnscenter, der arbejder for at forbedre vilkårene for de op mod 100.000 danskere, der hvert år udsættes for stalking. Vi tilbyder støtte til både stalkingudsatte, pårørende og udøvere, og arbejder for at udbrede viden og forbedre lovgivningen. Vi er 16 ansatte fordelt på kontorer i København og Aarhus.
Læs mere på www.danskstalkingcenter.dk
Praktisk information
- Løn- og ansættelsesvilkår: Stillingen er 37 timer ugentligt. Centret har ingen overenskomst, men lønnen læner sig op ad Statens Lønstatistik.
- Tiltrædelse: 1. oktober 2025
- Yderligere oplysninger: Kontakt direktør Rikke Nue Møller på tlf. 50117184.
- Ansøgning: Send motiveret ansøgning og CV senest 4. august kl. 12 til: job@danskstalkingcenter.dk
Samtaler afholdes i uge sidst i uge 33 og i uge 34
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex