Om jobbet
Børneinstitutionen Egegården har fået mulighed for at udvide vores fagligt dygtige og velfungerende personalegruppe med endnu en pædagog. Derfor søger vi dig, som gerne vil bidrage til et godt børneliv i Egegården.

Vi er en institution i hjertet af Rødovre, der ligger lige ud til grønne områder. Vores hus består af tre børnehavegrupper på ca. 20 børn og en vuggestuegruppe på 12 børn. Til hver stue er der tilknyttet to pædagoger og en medhjælper. I Egegården arbejder vi tæt sammen på tværs af stuerne, og det er meget vigtigt for os, at alle børn kan føle sig trygge ved alle voksne.

Din profil
Vi har brug for dig som vil
  • være en del af vores dejlige team
  • møde veloplagt og stabilt på arbejde
  • deltage aktivt i vores faglige snakke og debatter
  • elske at igangsætte og lege med børnene
  • investere i vores gode kollegaskab.
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, vil vi glæde os til at høre fra dig.

Derfor skal du vælge os
Vi møder børnene der hvor de er, og tager gerne udgangspunkt i børnenes interesser. Det er samtidigt vigtigt for os, at arbejde med det udgangspunkt, at alle børn føler sig set, forstået og så skal de vide, at de er en del af et fællesskab.

I Egegården betyder natur og udeliv meget. Vi starter dagen på legepladsen, hvor vi også modtager børnene.

Ud over gode stunder på legepladsen, bruger vi vores nærliggende naturområder flittigt i al slags vejr. Hos os skal du også kunne tåle at komme til at lugte af røg, da vi op til flere gange om ugen tænder op i bålet på vores bålplads.

Vi bringer sang og musik i spil, ved samlinger på stuerne. Der er desuden daglige aktiviteter i huset med udgangspunkt i det motoriske, kreative og sanselige.

I Egegården holder vi meget af vores faste traditioner, både med og uden forældre. Forældrene er med til at skabe et godt fællesskab omkring børnene og deres familier, som for eksempel Nattøjsdag, Plantedag, Børnefestival og fejring af højtider.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte leder Lene Due eller souschef Mia Carlsen 36 37 86 50.

Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag, så vi har den senest 31. august 2025. Klik på knappen ’Søg stillingen’ for at sende din ansøgning.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex